IBM og Mærsk indgår samarbejde om firmaportaler

IBM Danmark og Mærsk Data har indledt et partnerskab, hvor Mærsk Data skal sælge portalløsninger baseret på IBM WebSphere Portal Server.

IBM Danmark og Mærsk Data har indledt et partnerskab, hvor Mærsk Data skal sælge portalløsninger baseret på IBM WebSphere Portal Server - med særligt fokus på virksomheder i mellemmarkedet. Det oplyser de to virksomheder.

Aftalen mellem Mærsk Data og IBM retter sig i første omgang mod Danmark og Sverige, men er i princippet en verdensomspændende aftale. Det er især færdigpakkede portalløsninger - de såkaldte portalarketyper - der findes et marked for. Ved at satse på kundetilpassede portaler baseret på disse arketyper, kan Mærsk Data accelerere implementeringstiden og dermed sikre, at kunderne hurtigere ser en effekt af deres investeringer, forklares det.

»Mærsk Data arbejder målrettet på at sikre fortsat vækst og styrke positionen som leverandør også på det internationale IT-marked. Derfor er det væsentligt for os, at vi kan tilbyde vores kunder løsninger, der bygger på førende teknologier,« siger direktør Bo Scheibye, Maersk Data Transport.

»IBM ønsker at styrke sin position og relevans overfor de mellemstore virksomheder, og det sker i høj grad via business partnere. Når en kompetent virksomhed som Mærsk Data tilbyder portalløsninger til virksomheder i mellemmarkedet baseret på IBM-teknologi, så er det et meget stærkt signal,« siger Henrik Tang Hedegaard, vice president, IBM Software Group Nordic.

Mens partnerskabet i første omgang retter sig mod salg af portalløsninger, er der ifølge de to virksomheder allerede fra begyndelsen tænkt et element af webservices ind i aftalen - dedikerede services, der via internettet gør det muligt at køre automatiske processer mellem to systemer, uden at der er behov for en aktiv menneskelig handling.

Parterne ønsker ikke at udtale sig om forventningerne til det danske portalmarked, men forskellige analytikere peger på, at det internationale marked for portalløsninger ventes at vokse mellem 20 og 40 procent om året frem til 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere