Tellio må bøde for manglende oplysning om mindstehastighed

Opdateret: Tellio skal refundere abonnementsudgifter til en kunde, der ikke er blevet oplyst godt nok om kravet til mindstehastigheder. Til gengæld slap kunden ikke for at betale et halvt års regninger for opkald, som gik galt på grund af den manglende hastighed.

I foråret 2007 havde en kunde hos Tellio så mange problemer med sin forbindelse, at hun klagede til Teleankenævnet. Her fik hun delvist ret i sin klage.

I løbet af en periode på et halvt år oplevede kvinden flere problemer med sit abonnement. For eksempel støj på linjen og opkald, der ikke blev afsluttet korrekt, så hun blev faktureret for meget mere end det reelle forbrug.

Tellio forsøgte i løbet af det halve år at hjælpe kunden ved blandt andet at fremsende nyt udstyr og firmware.

Men kvaliteten levede aldrig op til kvindens forventning.

Ret hurtigt påpegede Tellio dog, at problemerne højst sandsynligt hang sammen med, at kundens internethastighed var for langsom.

Det fremgår ikke af sagen, hvor hurtig en forbindelse kvinden havde, men Tellios kundeservice oplyser i dag, at den mindst mulige hastighed er 256/256 kbit/s.

Teleankenævnet gav teleselskabet ret i, at det højst sandsynlig var en langsom internetforbindelse, der var skyld i problemerne. Men da Tellio ikke kan bevise, at kunden blev gjort opmærksom på kravet til en minimumshastighed ved købet, så er Tellio medansvarlig.

Derfor blev der indgået kompromis, så kunden kun skulle betale halvdelen af sit abonnements prisen på cirka 500 kroner.

Det resterende beløb på cirka et par tusinde kroner må kunden dog selv betale, da hun var oplyst om sammenhængen mellem den manglende hastighed og den dårlige kvalitet.

Opdateret: Teleankenævnet puttede i går Tellio på sin sorte liste, fordi Tellio ikke ville følge afgørelsen i sagen. Men det er ikke korrekt, oplyser firmaets danske direktør Brian Petersen.

»Vi vil til en hver en tid følge afgørelser fra Teleankeklage. Og det gør vi også i dette tilfælde. Det er åbenbart sket det, at kunden endnu ikke er blevet krediteret for abonnementsudgiften. Det vil jeg personligt sørge for bliver rettet hurtigst muligt,« siger Brian Petersen.

Teleankenævnet har nu fjernet Tellio fra gabestokken og afventer bevis for, at sagen er bragt ud af verden.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,