Videoovervågning fanger ulovlig parkering

I den sydfranske by Nice vil politiet nu bruge videoovervågning til at uddele parkeringsbøder.

Artikel top billede

Hvis du parkerer ulovligt i den franske by Nice, kan du fremover risikere at få en bøde også selvom politiet slet ikke har været i nærheden af bilen. Nice har installeret et netværk af 626 videokameraer, som filmer de mest befærdede gader og stræder, og det skal nu bruges til automatisk udstedelse af parkeringsbøder.

Det er selvfølgelig ikke muligt at se, om parkeringsskiven er indstillet rigtigt eller forkert på kameraet, så det er kun muligt at udstede automatiske bøder til bilister som f.eks. parkerer på steder hvor man slet ikke må holde. Hvis kameraet registrerer en ulovlig parkeret bil, bliver nummerpladen på billedet automatisk registreret og bilisten kan regne med at modtage en bøde.

Fra den 1. november skal alle parkeringsbøder på Avenue de Verdun, Boulevard Carlone og Boulevard Gambetta udstedes per videoovervågning, skriver Riviera Review.

Bystyret forventer, at den omfattende videoovervågning også kan hjælpe med opklaringen af kriminalitet i byen. I de sidste måneder har man allerede opklaret 88 sager lige fra tyveri til narkohandel med videooptagelser.

Med de 626 overvågningskameraer er Nice nu en af de byer i verden, der har flest kameraer per indbygger - helt nøjagtigt 1,8 kameraer per 1.000 indbyggere. Det er flere end i London, som ellers er berømt for sine mange overvågningskameraer. Der er dog enkelte bydele i London, som Lambeth, Camden og Wandsworth, hvor der er helt op til fire kameraer per 1.000 indbyggere.

I den franske hovedstad Paris er der kun installeret 326 offentlige overvågningskameraer - altså færre end i Nice - og i byer som Sydney (82) og San Francisco (71) er der endnu færre offentlige kameraer. I dette tal er dog ikke medregnet antallet af private overvågningskameraer.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS