Spilturneringer plaget af snyd

Der arbejdes på at få anerkendt computerspil som konkurrenceform på linje med traditionelle sportsgrene, men snyd er stadig et stort problem.

I sportens verden kæmpes der ihærdigt mod dopingsyndere, ikke mindst fordi snyd skader den enkelte sportsgrens anseelse og i sidste ende påvirker mulighederne for at få sponsorateter. Efterhånden som computerspil er ved blive etableret som anerkendt konkurrenceform kæmper man også her imod snyd. Til computerspils-turneringer er pengepræmierne blevet stadig større, og antallet af sponsorer vokser stødt. Men dermed er der også et voksende incitament til at snyde.

Nu er der ikke tale om, at de unge computerspillere er misbrugere af anabolske steroider eller anvender bloddoping. Der er derimod tale om brugen af snydeprogrammer, som skaffer fordele i de enkelte spil. Det kan eksempelvis være programmer, som giver spilleren evnen til at se igennem vægge, eller som hjælper snyderen med at ramme rigtigt under skudveksling. Sådanne programmer kan afgøre en kamp, og kan således have kraftig indvirkning på, hvem der eksempelvis vinder en førstepræmie på 50.000 kroner.

»Der er behov for en holdningsændring blandt mange af spillerne, hvis ikke gentagne episoder med snyd skal spænde ben for en positiv udvikling for eSport. Alt for mange accepterer brug af snydeprogrammer når det blot holdes ude af konkurrencerne. Men så længe denne halve accept er tilstede, tror jeg det bliver svært at rykke ved problemet,« siger Martin Pallesen fra nyhedssiden eSport.dk.

Den udbredte snyd har nu fået turneringsarrangører og nyhedssider til at gå sammen i en offensiv mod synderne. Samarbejdet vil blandt andet gøre brug af en nul-tolerance-politik, der i udgangspunktet straffer snydere med to års udelukkelse fra samtlige af de repræsenterede turneringer. Den nye sammenslutning mod snyd forventes at fastsætte de nøjagtige rammer for det fremtidige arbejde umiddelbart efter sommerferien.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet