Brevmodellen, hvor formodede pirater kan modtage op til to advarselsbreve, var efterhånden til at sluge for internetudbyderne. Gennem arbejdet i et udvalg under Kulturministeriet fik telebranchen slået fast, at de ikke skulle stå som afsendere af brevene. Rent teknisk skal de på baggrund af IP-numre, som rettighedshaverne har fundet frem til på fildelingstjenester, identificere internetabonnenten, sætte navn og adresse på et brev og sende det - men internetudbydernes navn står ikke som afsender på den blanke konvolut. Dermed fremstår det ikke for kunden som om, at deres internetudbyder har overvåget dem.
Nu føler internetudbyderne sig alligevel snydt. De havde mærket, at de politiske vinde bar i retningen af en brevmodel og gik med på tanken - mod at de slipper for at betale regningen for brevene. Nu lader det til, at kulturminister Per Stig Møller (K) og Regeringens Økonomiudvalg er blevet enige om, at internetudbyderne skal betale for en stor del af regningen, nemlig etableringen af databaser og it-systemer til at sammenkoble IP-adresse og abonnent.
"I lyset af udvalgets rapport finder regeringen, at rettighedshaverne og internetudbyderne bør afholde hver deres omkostninger forbundet med modellen, idet rettighedshaverne dog også bør afholde portoudgifterne forbundet med, at internetudbyderne afsender breve til internetabonnenter som led i brevmodellen," skriver kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Portoudgifterne er dog et relativt lille beløb. Med op til 50.000 breve om året og en portoudgift på op til otte kroner pr. brev er det 400.000 kroner om året. Teleselskaber er bekymret over udsigten til at betale de sammenlagt 10 millioner kroner, som teleanalysefirmaet Netplan anslår, at brevmodellen vil koste at oprette og drive for dem over de næste tre år.
Telebranchen anklager kulturministeren
I en fælles pressemeddelelse skriver Telekommunikationsindustrien (TI) og IT-Branchen, at et flertal i udvalget modsat går ind for, at rettighedshaverne skal betale størstedelen af udgifterne. Ved at komme med sin egen udmelding anklager telebranchen kulturministeren for at være i lommen på rettighedshaverne.
"Kulturministeren varetager derved ensidigt rettighedshavernes interesser og ignorerer udvalgets indstillinger," skriver IT-Branchen og TI i en fælles pressemeddelelse.
Jakob Willer, direktør for TI, uddyber, at telebranchen mener, at det er urimeligt, at de skal betale et stort millionbeløb for at opfylde rettighedshavernes ønske.
"Vi vil gerne deltage i en del af betalingen, men Per Stigs udmelding er et problem, fordi det reelt vælter næsten alle udgifterne over på os. Det er helt urimeligt, idet brevmodellen alene efterspørges af rettighedshaverne og alene varetager deres interesser," siger Jakob Willer.
Han erkender dog, at han ikke har medregnet rettighedshavernes udgifter til at overvåge fildelingsnetværk, når han siger, at kulturministerens forslag lægger størstedelen af udgifterne over på teleselskaberne.
Teleselskaber vil ikke tage ansvar for kundernes brug af internettet
Socialdemokraternes medie- og kulturordfører, Mogens Jensen, sagde tidligere i dag, torsdag, til ComON, at internetudbyderne også har en interesse i at mindske den ulovlige fildeling på deres netværk. Jakob Willer er enig i, at ulovlig fildeling skal bekæmpes, men mener ikke at det er internetudbydernes ansvar.
"Selvfølgelig er vi også interessede i at tage et samfundsansvar og synes også, at piratkopiering skal bekæmpes, men vi anser det ikke for at være vores opgave. Det er rettighedshavernes ansvar. Vi kan ikke tage ansvar for, hvad kunderne bruger internetforbindelserne til. Det vil være umuligt at håndhæve for os," siger Jakob Willer.
Tre forskellige indstillinger til finansieringen
Der er pt. tre forskellige indstillinger fra udvalget til finansieringen af brevmodellen.
I rapporten indstiller de deltagende ministerier i udvalgsarbejdet, at brevmodellen bør være fuldt ud brugerfinansieret fra rettighedshaverne side, og at de betaler størstedelen af internetudbydernes omkostninger.
TI, IT-Branchen og Dansk Industris ITEK-gruppe er mere specifikke i deres indstilling, hvor de siger, at rettighedshaverne bør betale for alt, undtagen drift af systemet, af Netplan anslået til knap fire millioner kroner, og udgifter til løbende at sammenkoble IP-adresser med specifikke abonnenter.
Rettighedshavernes repræsentanter i udvalget, Samrådet for Ophavsret, IFPI-Danmark, Producentforeningen og Forlæggerforeningen indstiller, at de to parter afholder hver deres udgifter. Rettighedshaverne finder IP-adresserne og sender breve, og at internetudbyderne betaler for resten - men at rettighedshaverne derudover betaler halvdelen af portoen.
To organisationer repræsenteret i udvalget, Advokatsamfundet og Musikzonen, har ikke en holdning til spørgsmålet om finansiering af en brevmodel.
