Ip-telefoni sikres mod aflytning

PGP-opfinderen Phil Zimmermann har lanceret et nyt program, Zfone, som skal beskytte ip-telefoni mod aflytning.

Phil Zimmermann er berømt for sit krypteringsprogram PGP (Pretty Good Privacy), som udløste en årelang kamp med de amerikanske myndigheder, og nu er han klar med et nyt program til at beskytte ip-telefoni.

Zfone sørger for at kryptere taleforbindelsen over internet og sikrer dermed, at uvedkommende ikke kan lytte med i samtalen. Det fungerer dog kun, hvis begge parter har installeret Zfone foruden deres sædvanlige ip-telefoni-klient.

Programmet understøtter almindelige VoIP-protokoller som SIP og RTP og samarbejder med de fleste ip-telefoni-tjenester på markedet. Men det understøtter ikke Skype, som bruger sin egen protokol til talekommunikation over nettet.

En betaversion til Mac OS X og Linux kan downloades på Phil Zimmermanns hjemmeside, og Windows-udgaven skulle være færdig midt i april.

Fremover er det tanken, at Zfone skal integreres direkte i telefon-programmerne, og Phil Zimmermann forsøger desuden at få teknologien godkendt som standard hos IETF.

Programkoden til Zfone kan også downloades på nettet, så man selv kan tjekke, at der ikke er indbygget skjulte bagdøre.

Phil Zimmermann lancerede faktisk helt tilbage i 1996 et program til sikker talekommunikation over internet, PGPfone, men det blev aldrig nogen stor succes.

Læses lige nu

    Everllence

    Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    JP/Politikens Hus

    Udvikler til integrationsteam i JP/Politikens Hus

    Københavnsområdet

    JP/Politikens Hus

    Klient Tekniker

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory