Færre vil få hjemme-pc

Med hjemme-pc ordning fik Danmark sat turbo på opkvalificering af sin arbejdsstyrke til at møde morgendagens krav om kendskab til informationsteknologiens muligheder. Det er i hvert fald et uomtvisteligt udsagn, at næsten alle former for arbejde i dag kræver et vist niveau af grundlæggende IT-færdigheder.


Derfor har det også været lidt overraskende at følge de seneste dages debat, hvor en række fagforeninger og senest skatteministeren i Jyllands-Posten melder ud, at modellen, hvor en del af hjemme-pc'en betales over skattebilletten, er problematisk . Der er forskellige argumenter - fagforeningerne kan bl.a. ikke acceptere at et træk i bruttolønnen får konsekvenser for pensionen og skatteministeren er bl.a. utilfreds med at det er dem med de højeste indkomster, der får størst glæde at skattetilskuddet. Det strider mod ministerens fordelingsprincipper for lønmodtagere.


I Dansk Dataforening håber vi, at det er de IT-politiske synspunkter, der vinder frem, fordi det er lidt svært at betragte og forstå fagforeningernes synspunkter. Man fristes til at sige at fagforeningerne burde tage imod tilbud om en hjemme-pc til deres medlemmer med kyshånd, fordi ordningen dels er frivillig og dels er den bedste mulighed for fagforeningens medlemmer at sikre en opkvalificering til at kunne begå sig i morgendagens samfund, hvor IT vil være krumtappen. Uden kendskab til IT ikke nogen jobs. I denne situation må det være i den enkeltes interesse at sikre sig IT-kvalifikationer, f.eks. som minimum et PC-kørekort. Det er svært at se hvorfor fagforeningerne skal være imod, når deres medlemmer er for?


Skatteminister Ole Stavad har nedsat et udvalg, der skal kigge på bruttolønsmodellen og prøve at finde et regelsæt, der virker rimeligt skatteteknisk set og som samtidig tager højde for den fortsatte omstilling til netværkssamfundet. Udvalget skal komme med et forslag, så lovinitiativer kan tages i næste folketingssamling. Imens står i 100.000-vis af tjenestemandsansatte, der har en overenskomst med pension og ikke kan få en hjemme-pc fordi kommunen ikke tør iværksætte en ordning, når skattereglerne stadig er uklare. Her er det skatteministeren, der er en hæmsko for etableringen af netværkssamfundet. Tillad os at håbe på lidt mere IT-politisk tankegang og lidt mindre finurlige skatte- og fordelingspolitiske overvejelser, hvis der skal sættes turbo på netværkssamfundet.


Tony Franke

Dir. i Dansk Dataforening

    Annonce

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S