Google sælger e-bøger

Google åbner sin egen e-boghandel til næste år med omkring en halv million bøger. I modsætning til Amazon er Googles e-bøger ikke bundet til én bestemt enhed.

Der er mange nyheder omkring e-bøger på den store bogmesse i Frankfurt i denne uge. En af de store er, at Google starter salget af e-bøger fra første halvdel af 2010. Google åbner sin egen e-boghandel, Google Editions, hvor man kan vælge mellem 400.000 og 600.000 aktuelle titler. I modsætning til Amazons salg af e-bøger, der er bundet til firmaets egen Kindle e-bogslæser, kan Googles e-bøger læses på mange forskellige enheder. Der er indtil videre ingen meldinger om, at Google favoriserer én bestemt hardware-enhed.

Et af de interessante spørgsmål er, hvor e-bøgerne skal lagres - i skyen hos Google eller hos den enkelte bruger. Her er der tilsyneladende tale om en blandet løsning, hvor der gemmes en kopi af bogen i den lokale cache, muligvis gennem Google Gears, så man kan læse den uden netforbindelse.

Google kigger på tre forskellige forretningsmodeller. Den første betyder at bøgerne sælges direkte gennem netbutikken - her får Google 37 pct. af indtægterne, mens resten går til udgiveren. Den anden model bygger på salg gennem partner-butikker, hvor Google får 55 pct. af indtægterne. Den sidste model betyder, at bøgerne sælges direkte gennem forlagenes hjemmesider. Det er uklart, hvor stor en del af indtægterne der i så fald skal gå til Google.

Google Editions er også det første forsøg fra firmaets side på at tjene penge på det omstridte Google Books-projekt, hvor selskabet ønsker at skabe et enormt digitalt bibliotek med en stor del af verdens bøger. Google har allerede frigivet to millioner bøger fra Google Books-samlingen til print on demand, men her er der tale om værker, som er udgivet inden 1923 og derfor ikke længere er beskyttet af copyright i USA. Google Books har scannet omkring 10 millioner bøger.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS