SiteMetrics har offentliggjort resultatet af en ny undersøgelse, hvor 53.000 amerikanske hjemmeside-ejere er blevet spurgt om deres valg af web-server. De tre mest udbredte server-programmer, Microsoft Internet Information Server, Netscape Enterprise Server og Apache, har sammenlagt øget deres markedsandel til 83 pct., mod 78 pct. ved en tilsvarende undersøgelse i februar. Microsoft IIS har opnået den største vækst med 6.4 pct. til 28 pct. af markedet, men den gratis Linux-server Apache er stadig den mest udbredte med 36 pct. Netscape's servere bruges på 19 pct. af web-stederne. Undersøgelsen viser dog samtidig, at Netscape er den mest populære server hos store virksomheder.