Microsoft led tirsdag et afgørende nederlag i striden med Sun Microsystems om Java-sproget. Dommer Ronald Whyte gav Sun medhold i, at Microsoft skal indbygge Java Native Interface (JNI) i sine produkter. JNI sikrer, at Java-programmer kan fungere på alle styresystemer; Sun har beskyldt Microsoft for at forsøge at "forurene" Java med nye udvidelser, der kun fungerer under Windows. Dommeren udstedte samtidig forbud mod videre salg og distribution af styresystemet Windows 98 og browseren Internet Explorer, der træder i kraft om 90 dage, hvis ikke Microsoft inden da har indbygget JNI i produkterne.
Microsoft har allerede reageret på dommen ved at sige, at man overvejer helt at droppe Java-understøttelsen i programmerne.