Bitconomy kalder sig selv for et "virtuelt videnscenter". Sitet indeholder daglige nyheder, analyser og en håndbog i elektronisk handel. Brugerne kan også abonnere på et dagligt nyhedsbrev, som sammenfatter dagens nyheder og analyser.
De mange analyser skal formidle indsigt i udviklingen af brancher, sektorer, produkter og teknologi. Håndbogen i den digitale økonomi bliver lanceret i midten af juni, fortæller Bitconomy.
På det nye website kan man også diskutere den digitale økonomi i debatfora og søge i et katalog over personer i branchen.