Nye danske IT-forlag

To nye danske IT-forlag er netop debuteret med deres første udgivelser.

To nye danske forlag satser på at formidle praktisk viden om IT. Det nye IT-forlag Gordion er startet af Morten Strunge Nielsen, som i de seneste 10 år har skrevet en lang række bøger om Microsoft og deres produkter. Gordion har foreløbig fire bøger på tegnebrættet, og målet er at udsende fire til syv IT-bøger om året.

Forlaget har indgået en eksklusivaftale med netforretningen Bookworld, der i dag er en del af Ravenholm Computing.

»For et køkkenbordsforlag som os er den store udfordring af få solgt og markedsført vores bøger. Morten Strunge Nielsen er et topnavn inden for IT-litteratur, men vi har stadig brug for at have Bookworlds organisation i ryggen for at kunne komme ud til vores læsere,« siger Carl Rosschou, der er redaktør på forlaget.

Forlagets første bog er Morten Strunge Nielsens »Microsoft .NET - perspektiver, muligheder og teknik«, der netop er udkommet.

Et andet nyt IT-forlag, IT & Handel, er netop debuteret med sin første bog, »Bliv Set Online«, der også er skrevet af forlagets stifter, Martin Skovgaard.

»Meget ofte forsøger forfattere at samle så meget information som muligt om et givet emne. Jeg synes det er mere praktisk at beskrive én enkelt god farbar vej, hvis man eksempelvis vil forklare om, hvordan man lettest og hurtigst kommer igang med en import forretning,« forklarer Martin Skovgaard.

Han fortæller, at forlaget planlægger at udgive en række hæfter på 70-100 sider om emner som aktiehandel med hjemme-pc'en, handel på nettet - og såmænd også en guide til, hvordan man bliver forfatter og forlægger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere