Om en uge er der valg til det svenske parlament, Riksdagen. Piratpartiet, som stiller op for første gang, er optimistiske før valget. De tror på fem procent af stemmerne, selvom eksperter ikke spår dem store chancer.
»Vi får at se den 18. september. Tallene varierer rigtigt meget alt efter, hvem du spørger. Jeg tror, vi ligger omkring fem procent,« siger Rickard Falvinge, som er politisk ordfører, til Pc for alla.
Piratpartiet blev stiftet den 1. januar i år. Fra begyndelsen har det handlet om at få lovliggjort fildeling. Siden har partiet dog fået flere kernespørgsmål. Først og fremmest retten til et beskyttet privatliv. Derfor kræver partiet blandt andet, at EU's direktiv om, at telefonselskaber skal logge data i mindst seks måneder, ikke bliver indført i Sverige.
Derudover kæmper partiet for en svækket ophavsret, og det tredje kernespørgsmål er afskaffelsen af alle patenter. I første omgang i Sverige og siden i hele Europa.
Piratpartiet har fået meget opmærksomhed, men eksperter, Pc for alla har talt med, tvivler på, at det er nok til at partiet bliver valgt ind.
»De kommer ikke ind, men de kommer til at få ganske mange stemmer. Af de små partier bliver det Sverigedekomkraterna, som får flest stemmer, selvom jeg synes, at Piratpartiet er det parti, som er mest nyttigt. Det har vist, at politikerne har tabt forankringen i virkeligheden,« siger debattøren Stig-Björn Ljunggren.
Den svenske lektor i statskundskab, Thomas Larue, tror heller ikke på, at Piratpartiet kommer over spærregrænsen på fire procent.
»Det er urimeligt at antage, at Piratpartiet kommer over spærregrænsen. Historisk set har de såkaldte et-spørgsmålspartier har meget moderat fremgang. Specielt i lande hvor valgsystemet har haft spærregrænser« siger han.
