Mangel på råstoffer til elektronik-produktion kan blive et stort problem i de kommende år. Mange af de mest værdifulde sjældne metaller ligger gemt i øde afkroge af verden, og de kan hurtigt blive en politisk kastebold.
Senest har Kina angiveligt begrænset eksporten af sjældne metaller som lithium til Japan efter en strid om tilbageholdelsen af en kinesisk fiskerbåd i japanske farvande. Det kan skabe store problemer for den japanske bil- og elektronik-industri, der er meget afhængig af importen af råstofferne fra Kina.
Kina afviser dog, at man bruger de sjældne metaller som et politisk våben, men der er frygt for, at kineserne vil bruge lithium-eksporten til at presse lande, der f.eks. kritiserer regimets manglende respekt for menneskerettigheder.
Den kinesiske regering har allerede indført en maksimum-kvote på eksporten af sjældne metaller, og det bliver tolket som et forsøg på at hjælpe den voksende kinesiske elektronik-industri på bekostning af bl.a. Japan. Nu kan de japanske elektronik-giganter blive tvunget til at finde andre kilder til metallerne.
Det er især lithium, som kan blive en mangelvare fremover. Det lette og bløde metal lithium bruges i batterier til alt fra mobiltelefoner til digitale kameraer – og metallet skal også bruges til batterier i den kommende flåde af elbiler, som skal erstatte benzin- og dieselfartøjer. Men der er slet ikke nok lithium i verden, hvis alle 800 millioner biler på vejene rundt omkring kloden skulle erstattes med elbiler.
Den største forekomst af lithium findes i det politisk mindre stabile land Bolivia i Sydamerika. Her ligger verdens største saltsø, Salar de Uyuni, som dækker et areal på 10.000 kvadratkilometer. Det anslås at søen indeholder omkring 5,4 millioner tons lithium. I nabolandet Chile findes verdens andenstørste forekomst af lithium i saltsøen Salar de Atacama, hvor den samlede mængde anslås til tre millioner tons. Det menes at 70 pct. af alle verdens forekomster af lithium findes i dette område.
Et helt andet sted i verden – nord for Mount Everest i Zhabueye-saltsøen i det kinesisk kontrollerede Tibet – menes yderligere 1,1 millioner tons lithium at ligge gemt.
Der er allerede stor efterspørgsel efter lithium til telefoner, mp3-afspillere, notebooks og anden mobil elektronik. Hvert år udvindes der omkring 93.000 tons lithium på verdensplan.
Selv hvis der sættes ekstra skub i udvindingen af lithium, vil der ikke være mere end 30.000 tons lithium til rådighed for elbil-producenterne i 2015. Det rækker kun til 1,5 mio. elbiler. For at erstatte alle verdens 800 millioner biler med elfartøjer med lithium-batteri, kræves 16 millioner tons af råstoffet.
Og lithium er ikke det eneste sjældne råstof, som kan bremse den teknologiske revolution. Kina sidder tungt på verdens Neodym-produktion og har angiveligt også sikret sig adgang til de eneste miner i Afrika.
Så er det ikke helt usandsynligt, at fremtidens krige også vil handle om adgang til de råstoffer, der danner grundlaget for vores digitale revolution. Borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo handler også om adgang til coltan-malm, som indeholder metallet Tantalit. Det bruges til elektroniske komponenter i mobiltelefoner og mange andre højteknologiske produkter.
Forskere forventer, at efterspørgslen efter Neodym vil stige til det firedobbelte af den nuværende produktion i 2030, for Gallium er der endda tale om det seksdobbelte. Så kan det hurtigt blive en meget indbringende forretning, hvis man sidder på en af verdens sidste miner med de eftertragtede råstoffer.
Dermed kan de sjældne metaller også blive et meget effektivt politisk våben, ligesom landene i Mellemøsten brugte olien som pressionsmiddel og dermed skabte oliekrisen i 1973.
