Minikrig mellem 4Chan og Tumblr

Brugere fra de to internet-fora 4chan og Tumblr er nu gået i åben krig med hinanden.

Artikel top billede

Brugere fra de to populære internet-tjenester 4chan og Tumblr har udkæmpet en minikrig mod hinanden i nat. Det skriver Futurezone. På et tidspunkt var begge websteder ude af drift. Nu er de igen online.

4chan startede oprindelig som et diskussionsforum for japansk manga og anime, men er i dag både berømt og berygtet for sine vilde og lettere kaotiske debatter. Tumblr er en såkaldt mikroblogging-platform, hvor brugerne kan poste tekst, billeder, video og lyd til en såkaldt tumblelog.

Det hele startede med, at 4chan-brugere opfordrede til et angreb mod Tumblr i en aktion under kodenavnet ”Operation Overlord” med henvisning til landingen i Normandiet under Anden Verdenskrig.

Brugerne blev opfordret til at overbelaste Tumblr med et specielt program og dermed få serverne til at gå ned. Dette LOIC program (Low Orbit Ion Cannon) skulle bombardere Tumblr med TCP, UDP eller http-forespørgsler.

4chan er tidligere blevet brugt til at starte lignende angreb mod store virksomheder og myndigheder, som af den ene eller anden grund har gjort sig upopulære.

Det fik Tumblr-brugerne til at reagere med et modangreb mod 4chan, som blev bombarderet med kattebilleder. I løbet af natten var begge tjenester nede i perioder.

I skrivende stund er begge tjenester online, men det sidste skud i minikrigen er næppe affyret.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job