"2000: The Quest - The Lost Dream" er titlen på et nyt online-spil, der findes på adressen quest.in2000.com. Spillet indeholder en række gåder, som man skal løse. Når man mener, at man har fundet det rigtige nøgleord, skal man stave det bagfra (så "inforian" bliver til "nairofni", eksempelvis) og indtaste det i en søgemaskine. Hvis man har fundet det rigtige ord, dukker indgangssiden til det næste niveau op blandt resultaterne. Spillerne kan vinde forskellige præmier, og hovedpræmien er en rejse jorden rundt. I en tilknyttet chatkanal kan man udveksle tips med andre spillere.