Danmark fylder nul og niks i digitalt bibliotek

Problemer med ophavsret og mangel på penge har syltet digitalisering af Danmarks kulturarv. 3G-penge skal nu gøre noget ved sagen.

Frankrig har Mona Lisa og millioner af andre kunstværker i Europeana, den fælleseuropæiske skattekiste af digitaliserede kulturværker. Selv lille Island har 667 kulturgenstande, blandt andet gamle kort over øen. Også lande som Sverige, Norge og Finland har hundredtusindvis af værker i Europeana.

Danmark har ikke bidraget med noget som helst.

Det kan der dog blive rettet op på med tiden. Kulturministeriet og Videnskabsministeriet har netop valgt at afsætte 21 millioner kroner over de næste tre år til at digitalisere kulturarven, og samtidig melder Kulturministeriet over for ComON, at der nu skal danske kulturgenstande i Europeana.

"Kulturarven skal være levende – derfor skal kulturarven være digital," siger kulturminister Per Stig Møller (K) i en kommentar til pengeposen fra staten.

Forskere og studerende har derudover gavn af, at kulturskattene kommer på internettet, skriver de to ministerier i en pressemeddelelse. De 21 millioner, som nu er afsat, kommer fra UMTS-auktionen, altså salget af licenserne til 3G-nettet.

At Danmark halter bagefter skyldes ikke blot pengemangel. Problemer med ophavsretten har udskudt digitaliseringen, forklarer chefkonsulent Søren Clausen fra Det Kongelige Bibliotek.

"Værker er beskyttet i 70 år efter den pågældende ophavsmands død. Det betyder, at værket kan være beskyttet i meget lang tid. Det længste eksempel, som jeg kender, er forfatteren Johannes G. Jørgensen, der, så vidt jeg husker, var  i først i tyverne, da han publicerede sin første bog, og han døde i halvfemserne, så der er værket beslyttet i lang tid," siger Søren Clausen.

Ifølge Søren Clausen blev problemet løst for et par år siden. Folketinget besluttede at give mulighed for at lave en generel licensaftalehjemmel, så staten kunne betale penge til eksempelvis forfatternes organisation og så få lov til at digitalisere bøger. Så er det sammenslutningens ansvar at dele pengene ud til både medlemmer og forfattere, der ikke er medlemmer.

"Det er den mest snilde måde at cleare rettigheder på," mener Søren Clausen.

Derefter skulle der dog findes penge til at skanne bøger og andre værker. Men politikerne havde smækket pengekassen i.

"Jeg har en stærk fornemmelse af, at den økonomiske krise kom meget ubekvemt i forhold til det her," mener Søren Clausen.

Google er håbet
Der dog nogle danske kulturarvsgenstande, der er digitaliseret. Det Kongelige Bibliotek har lavet tjenesten Kulturperler, hvor danskere kan finde de digitaliserede genstande.

At kulturgenstandene ikke har fundet vej til den Europeana, skyldes flere ting. Blandt andet har der manglet en organisationsmodel for levering af digitaliseret materiale til Europeana, men en model er på vej, oplyser Kulturministeriet til ComON. Ministeriet har udnævnt Det Kongelige Bibliotek til krumtap, og Kulturministeriet skriver på den baggrund, at "dele af den danske digitaliserede kulturarv inden for kort tid vil kunne indgå i Europeana."

Det er dog ikke alt, der er digitaliseret, der har lov til at være i Europeana. Det Kongelige Bibliotek har fået firmaet ProQuist til at digitalisere bibliotekets bøger op til år 1601 - og håber på at få det udvidet til år 1701. Til gengæld må internationale IP-adresser de næste 10 år ikke få adgang til filerne. Udlændinge er i stedet henvist til at betale for adgang til bøgerne via ProQuists betalingstjeneste. Derfor kan de gamle bøger ikke ligge i Europeana.

Det Kongelige Bibliotek har brug for den private hjælp, siger Søren Clausen.

"Vi har 200 kilometer hylder. Det er så mange millioner sider, der skal digitaliseres, at selv om man har digitaliseringsværktøjer, der kan bladre, så ville det blive meget dyrt," forklarer han.

Det Kongelige Bibliotek har også spurgt Google, om søgefirmaet ville digitalisere dets bøger, men biblioteket har endnu ikke fået svar fra søgefirmaet.

"Det vigtigste for os er, at vi kan få digitaliseret vores samlinger. Det må meget gerne ske gennem Europeana, meget gerne gennem vores egne sider, men også meget gerne gennem Google, for de indekserer, så det er til at finde, og for os er det vigtigst, at det bliver brugt," siger Søren Clausen.

Luftfotos over Fyn
De 4,5 millioner kroner, som Det Kongelige Bibliotek har fået til at digitalisere dets værker over de næste tre år, går til at digitalisere samlingen af luftfoto over Fyn. Det er meningen, at fynboere og andre historieinteresserede skal kunne sammenligne de første luftfotos, der blev taget i 1920'erne, med luftfotos fra i dag. Biblioteket vil lave en wiki-løsning, hvor folk kan skrive, hvad der er på de forskellige luftfotos, eksempelvis hvilken landmand der boede på en bestemt gård.

Kortet vil også indeholde geokodning.

"Hvis du finder et luftfotografi fra Fyn og finder en herregård, så skal du fra det billede eksempelvis kunne klikke dig ind i Kulturarvsstyrelsens arkiv om fredede bygninger og finde data om herregården," siger Søren Clausen, der håber, at eksempelvis lokalaviser vil kunne bruge de digitaliserede luftfotos.

Foruden Det Kongelige Biblioteks projekt, har staten afsat seks millioner kroner til Det Danske Filminstituts projekt Dansk Kort- og Dokumentarfilm 1975-90, seks millioner kroner til Statsbibliotekets projekt "Avisbibliotek Danmark", samt 4,5 millioner kroner til Statens Naturhistoriske Museums projekt "Digital Typesamling".

Fakta om Europeana

  • Du kan finde de enkelte landes bidrag til Europeana ved at taste *:* (stjerne-punktum-stjerne) i søgefeltet og benytte landeoversigten til venstre.
  • Der er syv millioner digitaliserede genstande i Europeana.
  • Frankrig har bidraget med 37 procent af kulturgenstandene i Europeana. De øvrige skandinaviske lande har i snit bidraget med tre procent hver.
  • Da Europeana gik i luften i november 2008 gik siden ned på grund af de mange besøgende. Europeana oplyser til ComON, at tjenesten ikke måler antallet af besøgende og derfor ikke ved, hvor populær siden er i dag. Popularitet er dog ikke et mål endnu, eftersom siden stadig er i beta, siger Europeana.
  • EU-Kommissionen landes frivillige bidrag betaler for Europeana frem til 2011. Danmark har ikke direkte betalt til Europeana.

Kilde: EU-Kommissionen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Drukner din sikkerhed i et hav af falske advarsler?

Der er et konstant våbenkapløb i gang mellem de værktøjer, din IT-sikkerhedsafdeling har til rådighed og et stigende antal komplekse og mangeartede cybertrusler. Men når sikkerhedsinfrastrukturen udbygges, stiger kompleksiteten og mængden af advarsler også. Hermed får du svært ved at skelne mellem et stort antal falsk positive og de få – men reelle og kritiske! – advarsler, du skal prioritere at håndtere. Bliv klogere på hvordan du håndtere det.

15. juni 2021 | Læs mere


Datadrevet forretning 2021: Sæt automatisering og data på den strategiske dagsorden

Ved at anvende data på den korrekte måde, kan du og din virksomhed for alvor sætte skub i konkurrencen. Der ligger en værdifuld viden om kunder, kundeadfærd, konkurrenter, markeder og meget andet i den data, der svæver rundt omkring os. Med den nyeste teknologi er det endda blevet nemmere at automatisere disse processer.

16. juni 2021 | Læs mere


Cloud giver dig fleksibilitet, skalerbarhed og agilitet – men hvordan håndterer man sikkerheden?

Cloudsikkerhed handler om effektiv orkestrering og automatisering for at muliggøre hurtig detektion af og reaktion på incidents. Det handler om at eliminere kompleksitet, det handler om at fortsat sikre smidighed og fleksibilitet. På dette seminar bliver du klogere på hvordan du planlægger, designer, implementerer og kører dit cybersikkerhedsprogram effektivt.

23. juni 2021 | Læs mere






CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
White paper
Salesforce er blevet populær hos IT-kriminelle – luk sikkerhedshullerne før det går galt
Mange bygger en stor del af deres IT-strategi på Salesforce, men glemmer at sikre cloudplatformen. Læs her, hvordan du forebygger ødelæggende angreb og kritiske datatab.