En undersøgelse, som analysefirmaet Vilstrup Research har foretaget for Finansrådet, viser at 16 pct. af danskerne benytter et pc-baseret homebanking-system. I 1997 var det 12 pct. af befolkningen, der førte deres bankforretninger hjemmefra, og tallet repræsenterer således en lille stigning i forhold til året før. Antallet af danskere, der benytter en trykknap-telefon baseret ordning er stort set uændret. Undersøgelsen med titlen "Pengeinstitutternes omdømme" viser også, at de fleste har meget stor tillid til deres bank.