Vil afdække behovet for IT-uddannelser

IT-højskolen i København og Teknologisk Institut, Informationsteknologi er nu gået sammen om at lave en webbaseret undersøgelse, der skal klarlægge behovet for IT-efteruddannelse i Danmark.

Undersøgelsen, som netop nu lanceres under navnet IT-radaren, forsøger at identificere de konkrete IT-faglige områder og niveauer, hvor der inden for de næste to år vil være behov for efteruddannelse.

»Vi har studeret tidligere undersøgelser inden for dette felt med stor interesse, men desværre har de ikke været detaljerede nok. Da IT-højskolen ønsker at imødekomme samfundets behov for højtuddannede erhvervsaktive med top-aktuelle it-kompetencer, har vi sat os for at undersøge, hvilke kompetencer det helt nøjagtigt er, virksomhederne mangler. Derfor er vi gået sammen med Teknologisk Institut, Informationsteknologi om at udvikle IT-radaren,« siger direktør Mads Tofte fra IT-højskolen i København.

»Hele it-branchen er enige om, at der mangler højtuddannede it-folk. Vi vil gøre noget ved det. Teknologisk Institut, Informationsteknologi er en førende it-kursusudbyder, men vi vil til stadighed udvikle vores kursusudbud i overensstemmelse med kundernes behov. Det skal ikke hedde sig, at der ikke er de nødvendige tilbud. Vi tager handsken op, sig os hvad der mangler, og vi skal levere varen,« udtaler Jørgen Kunter Pedersen, direktør for Informationsteknologi, Teknologisk Institut.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S