Der er i år 15 millioner streamede sange til deling mellem danskerne i aftalen, som bibliotekerne netop har indgået med rettighedsorganisationer. Derefter kan den nye musiktjeneste, digi-bib.dk lukke eller lave en ny aftale med rettighedshaverne.
Det fortæller Flemming Munch, områdedirektør på Statsbiblioteket.
Rundt regnet giver det tre streaminger til hver dansker. I praksis vil der naturligvis være flere sange til hver enkelte bruger af tjenesten. Der er mange, som ikke vil bruge tjenesten.
Flemming Munch anslår, at det er mere sandsynligt, at hver tiende dansker vil bruge tjenesten dagligt og lytte til ti sange om dagen.
Mindst 256 kbits
Digi-bib.dk går i luften den 1. juli og kan revolutionere måden biblioteker køber musik ind på. Den leverer streaming af musik i 256 til 320 kbits. Kvaliteten er den bedste, man kan få, siger Flemming Munch. Kataloget, der på nuværende tidspunkt tæller mere end tre millioner sange, vil rumme de nyeste sange. Både gamle og nye numre bliver hele tiden føjet til repertoiret.
"Den dag musikken lander i butikkerne i Danmark, lander den også her," lover Flemming Munch.
På digi-bib.dk kan biblioteksbrugerne streame musik. På netmusik.dk kan danskerne hente en sang og have den liggende i en kort periode. I "downlåne"-puljen er der 10 millioner downloads i år. Der er desuden lydbøger og lignende tilbud.
Nye forhandlinger
Hvis danskerne før årets udløb har streamet sig gennem de 15 millioner sange på digi-bib.dk, vil Statsbiblioteket, der sammen med kommunebibliotekerne i Odense, Gentofte og Herning står bag tjenesten, forsøge at lave en ny aftale med rettighedshaverne.
Er I ikke bange for, at de vil kræve så mange penge, at I ikke har råd?
"Hvem skulle have interesse i det? Så bliver der ikke solgt noget. Dem vi har forhandlet med, både vores med- og modparter, har været enormt positive omkring dette. De kan også på deres bankkonto se, at det betyder noget," siger Flemming Munch.
Hvis danskernes brug af musiktjenesten boomer, forventer han, at rettighedshaverne går med til at få en mindre sum penge pr. streaming.
"En organisation som KODA betaler vi flere penge til i dag, selv om vi giver færre penge pr styk. Sådan tror jeg, det bliver ved. Derfor tror jeg også, at vi bliver ved med at bevare et godt forhold," siger områdedirektøren.
Millionbeløb
I år bruger musiktjenesten 15 millioner kroner. Godt 85 procent af budgettet i år er sat af til KODA, pladeselskaber og andre rettighedshavere. Resten af pengene går til administration og udvikling. Næste år forventer konsortiet bag at fordoble budgettet til 30 millioner kroner.
"Vi tror måske, at det bliver en rigtig blockbuster. Og så er det ikke nok med en fordobling," siger Flemming Munch.
Det hele er forudsat, at kommunerne hopper med på idéen og tilmelder sig ordningen. Flemming Munch håber, at kommunerne vil gå med til at bevæge sig fra CD-udlåningen til streaming og downlån. Det er fremtiden, mener han.
"Vi håber selvfølgelig, at alle hopper med nu," siger Flemming Munch.
Hvis alle kommunebibliotekerne hopper med i den nye ordning og stopper med at bruge penge på cd-udlån, vil der være råd til meget mere end en fordobling af budgettet, vurderer Flemming Munch.
"Et gæt er, at der muligvis bliver brugt lige omkring 40 millioner kroner på musik i biblioteker i Danmark. Det er et lidt svært gæt, fordi alle de kommunale biblioteker er meget selvstændige og har deres egne budgetter," siger Flemming Munch.
Opgør med gammel stil og pirateri
Tjenesterne er intet mindre end et opgør med en ældgammel model, hvor bibliotekarer bestemmer, hvad bibliotekerne skal udbyde i deres gamle cd-samlinger. Nogle cd-covers er måske heftigt krøllet af et solidt udlån, andre er pinligt støvede. Ved den nye tjeneste kan rettighedshaverne se, hvilke kunstnere danskerne lytter til. Rettighedshaverne får en samlet pengesum, og de kan så vælge at uddele pengene til de kunstnerne alt efter, hvor brugerne lytter til musikken.
"Rettighedshaverne får en lump sum, altså en samlet sum penge. Hvordan de vil fordele dem internt, det må de selv om," forklarer Flemming Munch.
Til gengæld skal bibliotekerne ikke længere betale for musik, som ingen gider lytte til.
"Det er mere effektivt for det danske samfund, for nu betaler vi ikke for det, vi ikke bruger," siger Flemming Munch.
Flemmin Munch understreger desuden, at bibliotekerne med denne service er med til at modarbejde ulovligt pirateri og sikre kunstnerne en reel betaling.
