Da en tjetjensk, et-benet bombemand for nylig var tæt på at gennemføre et formodet terrorangreb i Danmark, havde Politiets Efterretningstjeneste, PET, ingen glæde af deres vidtstrakte beføjelser til at aflytte befolkningen.
Det skriver den tidligere chefkriminalinspektør i PET, Hans Jørgen Bonnichsen i et debatindlæg i Berlingske Tidende lørdag.
Han skriver, at de særlige terropakker (lovene med udvidede beføjelser til efterretningstjenesten, red) ikke kan forhindre frygt eller den målrettede gerningsmand.
”Vi bliver i gennemsnit registreret 72.000 gange om året, når vi bruger vores telefoner og internettet, hvor man kan se, hvem vi har været i forbindelse med, og hvem der har været i forbindelse med os. 300 milliarder registreringer om året, som nogen har kaldt ”digitalt idioti” set i forhold til PETs behov,” skriver Bonnichsen blandt andet.
Han nævner også flere andre af de udvidede beføjelser, som politikerne ifølge Bonnichsen betragter som et bolværk mod terror:
”Det er så vidtgående initiativer som PETs adgang til uden dommerkendelse at indhente selv personfølsomme oplysninger i det offentlige...PET's ret til at overvåge alle kommunikationsmidler, en mistænkt bruger, uanset hvem de tilhører. Det kan være arbejdsgivers, familiemedlemmers, kammeraters og tilfældige bekendtes telefon eller internetadgang. En ret, der dog, men lang tid efter iværksættelsen, skal forelægges for en dommer... Intet af dette har forhindret den tjetjenske bombemand i at gennemføre sit foretagende,” skriver den tidligere PET-chef.
Mens det på få timer lykkes et par journalister på BT at identificere bombemanden, da politiet først havde frigivet fotos, havde myndighederne selv ingen anelse om, hvem han var.
Hans Jørgen Bonichsen opfordrer i sin kronik til at der indledes en uvildig vurdering af terrorpakkernes effektivitet.
