Dansk Energi foreslår 100 mbit til alle

Energiselskabernes organisation Dansk Energi har fremlagt en vision om 100 mbit bredbånd til alle danskere i 2015.

100 megabit til alle. Det er overskriften på Dansk Energis nye bredbåndsvsion for de kommende seks år. Dansk Energi repræsenterer 14 energiselskaber, som i øjeblikket har travlt med at bygge fibernet landet over. I øjeblikket er det kun 8 pct. af de danske husstande, der har adgang til 100 Mbit/s bredbånd over fiber - ADSL kan ikke levere denne hastighed endnu - men Dansk Energi mener, at dette tal skal op på 100 pct. i 2015.

Det skal realiseres ved at fremme de private investeringer i en ny infrastruktur, sikre offentlige investeringer og fjerne barrierer, som hæmmer udviklingen af bredbånd i dag. Dansk Energi mener at det offentlige skal gå forrest som efterspørger og bruger af digitale løsninger, der bruger de lynhurtige forbindelser. Der skal iværksættes en række initiativer for at sikre effektiv konkurrence og nedbryde kløften mellem by og land.

Blandt de konkrete forslag i dokumentet fra Dansk Energi er en "varedeklaration" på bredbånd, nye krav til bygninger ved bredbånd, tilskud pr. tilslutning og målrettet brug af videokonferencer i det offentlige. Desuden mener organisationen, at tvangstilslutningen til fællesantenneanlæg skal fjernes fra lokalplaner.

Der sammenlignes med andre lande, der allerede har sat lignende planer i værk - Sydkorea skal ligefrem være en 1 gigabit-nation inden 2013. Men der mangler stadig tjenester, som kan udnytte den høje båndbredde. Dansk Energi mener dog at dette problem bliver løst af sig selv, når først de hurtige forbindelser er på plads.

»Her er der tale om en "hønen og ægget" problematik, hvor udviklingen af infrastrukturen kan drive udviklingen af nye digitale muligheder og sætte innovationen fri,« hedder det i dokumentet.

I de sidste ti år er den gennemsnitlige download-hastighed steget med en faktor 30 fra 128 Kbit/s til 4 Mbit/s. Hvis denne udvikling fortsætter i samme tempo, vil hastigheden overstige 100 Mbit om ti år. Men Dansk Energi mener, at der kan være brug for 100 Mbit ved højt digitalt medieforbrug allerede i 2010.

Regeringen opfordres til at nedsætte en statslig bredbåndstaskforce, som skal sikre at ambitionerne om fremtidens bredbånd bliver indfriet. Den skal fungere som kontaktpunkt til aktørerne på markedet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S