Google kan være gift for hypokondere

Sygdoms-bekymrede folk kan komme på afveje ved at benytte Google som læge.

Skriv ”udslæt”, ”hovedpine” og ”feber” i Googles søgefelt og få sekunder efter har du en mulig forklaring på dit skrantende helbred.
Men det er ikke uden risiko, at flere og flere mennesker er begyndt at stole mere på Google end de uddannede personer i hvide kitler.

I kølvandet på en aktuel undersøgelse siger amerikanske medicinalfirmaer nu, at vi skal være mere påpasselige, når vi lader Google eller Bing diagnosticere os, eller når vi leder efter sundhedsrelaterede oplysninger på nettet.
I undersøgelsen har man stillet skarpt på de 10 hyppigste søgninger på Google og Yahoo, som vedrører sportsskader. Det kunne være søgninger som ”tennisalbue” eller “skadet korsbånd”.
Analytikerne har så kigget på de resultater, der dukker op i toppen af Yahoo eller Googles søgeresultater.

“Cirka 20 procent af de hyppigste resultater stammede fra kommercielle hjemmesider. Altså sider hvor indehaverne har en interesse i at promovere deres produkt, og oplysningerne derfor er præget af det. På den slags sider fandt vi også meget sjældent omtale af risici eller mulige bivirkninger af produktet,” siger Dr. Karunakar, der har bidraget til undersøgelsen.

Generelt var det dog uafhængige hjemmesider eller sider drevet af velgørenhed, der indtager søgemaskinernes øverste og mest eksponerede pladser. Dernæst kom akademiske hjemmesider og efterfølgende sider som WebMD, der svarer til det danske alternativ Netdoktor.dk

Undersøgelsens konklusion er derfor, at man bør være mere kildekritisk, når man leder efter helbredsoplysninger på nettet. Det skyldes, at mange nyhedsartikler og personlige hjemmesider også ofte dukker op i sundheds-resultaterne. Og det skulle være her, at der findes flest ufyldestgørende oplysninger om sundhed.

Undersøgelsen bliver publiceret i bladet “Journal of Bone and Joint Surgery”.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S