Forrester Research skriver i en ny rapport, at salget af dagligvarer over Internet kun langsomt tager fart og også i de kommende år kun vil udgøre en lille del af det totale salg. Rapporten spår, at omsætningen fra dagligvaresalg på nettet i år 2003 vil nå 10.8 milliarder dollars. Det imponerende beløb repræsenterer dog stadig kun 2 pct. af den totale omsætning med dagligvarer. Markedet spås en vækst på 92 pct. i de kommende fem år, men det vil stadig kun have en ringe betydning, mener Forrester Research. Forbrugerne er simpelthen ikke parate til at lede efter alle dagligvarerne på deres indkøbsliste på nettet, mener analysefirmaet, der også peger på leveringsomkostningerne som en del af årsagen for det dårlige Internet-salg.
Læs mere på www.forrester.com/press/pressrel/980916.htm