Det nystartede amerikanske firma Model E har baseret sin forretningsmodel på et koncept, der allerede er kendt fra pc'er: kunden køber ikke en færdig løsning, men tilpasser sin egen konfiguration over Nettet.
Med støtte fra det japanske investeringsselskab Softbank har Model E store planer om at starte bilproduktion og salg over Nettet. I første omgang vil firmaet tilbyde en række SUV'er (Sport Utility Vehicles), som kunden kan skræddersy til sine behov.
Den første model der bliver sat til salg, "Ironman", koster 82.500 dollar med fuld udstyr. Model E vil starte bilproduktion i første kvartal af 2001.
(Kilde: digitoday.no/Reuters)