DHS: Danmark er for dårlig til innovation

Ifølge Dansk Handel & Service er det en falliterklæring, at kun få danske virksomheder er blandt de mest innovative i Europa.

To danske it-firmaer er blevet kåret til at være blandt Europas mest innovative. Ifølge Dansk Handel & Service er det imidlertid en falliterklæring, at der ikke er flere danske virksomheder med på listen.

»Jeg synes bestemt ikke, det er godt nok, at der kun er to danske virksomheder på en liste over Europas 100 mest innovative. Specielt ikke, når vi har en regering, der siger, at vi skal være innovative, og at vi skal være verdens bedste it-land,« siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Handel & Service, Christian Ohm, til ComON.

Han forklarer, at vi i Danmark er godt med, når det gælder bredbånd og digitalisering, men at vi skal bruge langt flere ressourcer på at skabe innovation i Danmark, fordi rammerne simpelthen ikke er gode nok.

»Det her er et simpelt benchmark, der viser, at der er et stort behov for at styrke de danske innovationsmiljøer. Det viser, at vi stadig ikke er gode nok til at tænke innovativt. Det havde måske været flot, hvis det var en liste over verdens mest innovative virksomheder, men det er ikke flot, når vi kun har to ud af 100 i Europa,« siger Christian Ohm.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job