Ericssons nye A2618 kommer med WAP og stemmestyret opkald.
Ved hjælp af udskiftelige front- og bagplader kan telefonen skræddersys, så den fremtræder i forskellige farver og mønstre. Det personlige præg forstærkes af, at man kan vælge sin egen favoritsang og et billede af f.eks. sin kæreste, der møder en, når telefonen tændes.
A2618 måler 131x51x25 mm og tilbyder funktioner som WAP, stemmestyret opkald og svar samt profiler, der gør det muligt at tilpasse sin mobiltelefon til forskellige situationer.
"A2618 er en WAP-telefon, der tiltaler et stort og bredt
publikum. WAP-services er ikke kun for forretningsfolk, men et stort skridt hen imod det mobile Internet, som skal være til glæde for alle," siger marketingchef Niklas Olesen,
Ericsson Mobile Communications.
Når A2618 tændes, mødes ejeren af et Ericsson-show med lyd og animation. Showet kan individualiseres via den indbyggede "Min Animation" funktion. Via den kan man hente sin egen private melodi og billede fra en pc. Det bliver muligt ved at benytte det infrarøde modem Ericsson DI-28 og forbinde det til en computer.