Der er store forventninger til geotermi som fremtidig energikilde – varmen fra Jordens indre kan både overføres til fjernvarmenet og bruges til at generere elektricitet. Geotermi forbindes normalt med vulkansk aktivitet og det største potentiale for geotermisk energi findes da også i lande med mange vulkaner og en meget aktiv undergrund. Men der er også masser af geotermisk varme i Danmark. Det viser en ny redegørelse fra Energistyrelsen.
Den geotermiske varme findes i det salte vand der ligger i porøse sandstenslag, som i dybder på mellem 800 og 3000 meter kan findes i meget store dele af Danmark. Geotermisk varme fra undergrunden kan udnyttes til produktion af fjernvarme.
Der er i dag to geotermiske varmeanlæg i Danmark. Det første danske geotermiske anlæg blev etableret i Thished helt tilbage i 1988 og her forsynes 1.000 boliger med varme. Fra produktionsboringen pumpes op til 200 kubikmeter vand pr. time op fra knap 1,3 km dybde. Vandet filtreres og ledes gennem et varmepumpeanlæg, filtreres igen og pumpes tilbage til undergrunden. Varmen overføres til byens fjernvarmenet.
Et nyt anlæg blev etableret på Amager i 2005. Her udnyttes et reservoir i Bunter-formationen i en dybde på ca. 2,6 km, hvor vandet har en temperatur på 73 C. Vandet afkøles i varmevekslere til ca. 17 C, inden det sendes tilbage i reservoiret af en injektionspumpe. Planen er, at det nuværende anlæg skal udvides fra to til 11 boringer inden 2015.
Et tredje geotermianlæg skal etableres i Sønderborg og det forventes at produktionen af geotermisk varme kan starte i 2011.
Fordelene er indlysende. Energien fra undergrunden er ubegrænset, miljøvenlig og den skal ikke transporteres over store afstande. I modsætning til f.eks. vindenergi er der hverken problemer med støj eller klager over grimme møller i landskabet. Og varmens fra jordens indre er konstant – den svinger ikke ligesom vinden, bølgerne eller solens stråler.
Temperaturen stiger ca. 30 grader pr. kilometer ned gennem den danske undergrund og i områder, hvor der findes varme vandførende geologiske lag i undergrunden, hvorfra der kan pumpes vand op, kan man udnytte den geotermiske energi. Det foregår normalt ved at pumpe det varme vand op gennem en produktionsboring og trække varmen ud af det geotermiske vand ved hjælp af varmevekslere og varmepumper. Det afkølede vand pumpes derefter tilbage til lagene i undergrunden gennem en injektionsboring.
Undergrunden holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, herunder kernen, som har en temperatur på ca. 5.000 °C. Hvis ikke energien udnyttes, vil den under alle omstændigheder forsvinde ud i det iskolde verdensrum.
En vurdering fra Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) viser, at de geotermiske reserver i det østlige Sjælland kan dække 30-50 pct. af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusind år. Men det er ikke kun er under hovedstadsområdet, der findes varmt vand. Danmark har mange dybe sandlag med varmt vand.
Geologerne kortlægger undergrunden ved at bore ned igennem lagene og ved hjælp af seismik. Ved seismiske undersøgelser sender man trykbølger ned igennem jorden. De kastes tilbage fra de geologiske lag og ved at opsamle de reflekterede signaler kan man kortlægge dybden til undergrundens lag og tykkelsen af lagene. Tidligere brugte man dynamit til at skabe trykbølgerne, men nu bruger man hovedsagelig tunge køretøjer, som kan sende vibrationer ned i undergrunden.
Men teknologien har også sine kritikere. I Tyskland, Frankrig og USA har ingeniører boret dybt ned i tektonisk aktive zoner – og resultatet har i mange tilfælde været mindre jordskælv. Fagfolk er enige om, at geotermiske projekter kan udløse små rystelser – spørgsmålet er, om de også kan forårsage mere alvorlige jordskælv.
Et dybdegeotermisk kraftværk blev indviet i franske Soultz-sous-Forets i sommeren 2008 – og geologerne registrerede efterfølgende mere end 3.500 »seismiske hændelser«. I december 2006 blev den schweiziske by Basel ramt af et jordskælv med en styrke på 3,4 på Richter-skalaen; nord for byen havde geofysikere boret fem kilometer ned i den hårde undergrund. Projektet måtte afbrydes.
De danske boringer bruger mere skånsom teknologi end i udlandet, hvor man bl.a. anvender den såkaldte Hot Dry Rock-teknologi. Her presses vand ned med et tryk på 276 bar i et fire kilometer dybt borehul. Vandet får den varme, tørre undergrund til at danne sprækker, hvor vandet opvarmes til 250 C og til sidst skyder tilbage til overfladen gennem et andet borehul. Her bliver det varme vand brugt til at drive en dampturbine, der genererer elektricitet.
Et projekt nord for San Francisco er midlertidigt stoppet, fordi beboere frygter at Hot Dry Rock-metoden kan udløse jordskælv i en af verdens mest geologisk aktive regioner.
I Danmark nøjes man med et pumpe varmt vand op, som allerede ligger i undergrunden. Dette kaldes også for lavtemperatur-geotermi. Nærmere analyser skal nu afklare, hvor det vil være attraktivt at etablere geotermisk energiproduktion i Danmark. Energistyrelsen arbejder også på en redegørelse om internationale erfaringer og økonomiske forhold for geotermisk energi.
Læs hele rapporten Geotermi – Varme fra Jordens Indre.
