100 Mbit/s.
Så hurtige hastigheder skal være en borgerret i Danmark i 2020. Og vi er på vej i den retning.
IT- og Telestyrelsen har offentliggjort sin bredbåndskortlægning for 2010, der blandt andet viser, at danskerne i flere geografiske områder har adgang til de høje hastigheder. Cirka 25 procent af danskerne kan få 100 Mbit/, hvis de vil betale prisen. Som man kan se på kortet, så er det især midt- og sønderjyder, der har muligheden gennem eksempelvis fiberforbindelser.
Efter sin tiltræden gjorde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) det til sin mission at skubbe udviklingen i gang, så muligheden for 100 Mbit/s bringes ud til alle landets egne inden 2020.
I dag skal man helt ned i på 512 kbit/s for at finde en hastighed, som er nærmest landsdækkende (99 procent). Kun 1.000 husstande og virksomheder i Danmark er tvunget til hastigheder lavere end 512 kbit/s.
Hvem bruger det?
Men selv om muligheden for de fuldfede hastigheder er til stede, så må ministeren også erkende, at det stadig kniber med at overtale danskerne til at tage dem i anvendelse. Der mangler stadig konkrete indholdstjenester og produkter, som gør en 100 Mbit/s livsnødvendig.
I Sønderjylland, hvor muligheden for fiber er størst, er der for eksempel relativt få abonnenter.
De fleste danskere er tilfredse med hastigheder på mellem 4 og 10 Mbit/s. Det er de mest efterspurgte hastigheder.
Styrelsen påpeger, at det i dag primært er fiber og fiberbaserede LAN-forbindelser, der i dag kan levere forbindelser på mindst 100 Mbit/s. Men i de kommende år vil andre teknologier som Wimax og coax kunne hjælpe med at give adgang til de hurtige hastigheder.
Hele rapporten over den danske bredbåndsdækning (pdf) ligger her.
