Danmark har efterhånden status som et bredbåndsparadis med en europæisk førsteplads, når det gælder udbredelsen af hurtige DSL-forbindelser. Det kan læses i en ny statistik, som IT- og Telestyrelsen har udarbejdet med tal fra det engelske tidsskrift Telecom Markets.
Danmark har altså en førsteplads i Europa, når det gælder DSL alene, og regner man kabelmodem med i statistiken rækker det til en andenplads, kun overgået af Belgien med 11,5 pct. Den samlede udbredelse af kabelmodem og DSL blandt private husstande og små- og mellemstore virksomheder i Danmark er på 8,2 pct.
Sverige ligger lige i hælene på Danmark med en udbredelse på 7,2 pct.