Lande med høj korruption var mere tilbøjelige til at stemme for en anbefaling af standarden OOXML.
Det viser en undersøgelse, som den finske afdeling af Electronic Frontier har lavet.
Foreningen har brugt det såkaldte CPI Indeks, der bruges til at kategorisere korruption.
Når man sammenstiller indekset med de afgivne stemmer, så var tilbøjeligheden til at stemme ja højst i de mest korrupte lande.
Den finske forening skriver, at der selvfølgelig kun er tale om indikationer, og at man ikke alene på talene kan konkludere, at der har været fusk involveret.
Foreningen undrer sig også over, at lande som Elfenbenskysten pludselig har vist interesse for at deltage i afstemningen om OOXML.