Grooveshark forhandler i Danmark

Er KODA klar til at blåstemple Grooveshark?

Det bliver mere og mere usandsynligt, at vi snart kommer til at se musiktjenesten Spotify åbne i Danmark. I stedet skal vi måske sætte vores lid til en dansk lancering og blåstempling af Spotify-pendanten Grooveshark.

Den webbaserede musiktjeneste er nemlig i forhandlinger med de danske musikkomponisters forening KODA. De fortæller blogger Søren Dalager Ditlevsen hos Information.

Grooveshark har i andre lande haft retssager hængende over hovedet de seneste år, men nogle af retssagerne er i stedet konverteret til forhandlinger med de pladeselskaber, som oprindeligt sagsøgte Grooveshark. Men der er stadig tvivl, om Grooveshark kan betegnes som en lovlig tjeneste.
Da forhandlingerne er i gang lige nu, ønsker KODA ikke at melde ud, om foreningen betragter Grooveshark som lovlig eller ulovlig.

Grooveshark lader brugere uploade musik, og tilbyder straks at fjerne det, hvis rettighedshavere kræver det. Men i stedet for at imødekomme kravene om at fjerne musik prøver Grooveshark ofte at indgå licensaftaler med musikkens ophavsmænd.

KODA har været i lignende dialog med svenske Spotify, men den dialog er nu strandet. Parterne er uenige om den økonomisk model.
Måske er muligheden for enighed større med Grooveshark. Det har ikke været muligt at få en kommentar til forhandlingerne i dag.

Spotify kæmper i øvrigt stadig for at komme ind på det lukrative amerikanske marked. Men også her møder firmaet modstand. Både fra konkurrerende tjenester og ikke mindst ved forhandlingsbordene hos den etablerede musikbranche. Derfor er en amerikansk lancering ikke inden for rækkevidde, skriver VentureBeat.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest