Bullwhip er en ny Internet-tjeneste, hvor man gratis kan oprette sin egen, lukkede del af nettet, også kaldet et Extranet. Man kan selv bestemme, hvem man vil lukke indenfor i sit virtuelle fællesskab. Det kan f.eks. være familie, venner eller kolleger. Foruden muligheden for at oprette selve hjemmesiden med adgangskontrol tilbyder Bullwhip en række specielle funktioner, bl.a. en kalender, fortegnelse over medlemmernes navne og adresser, et diskussionsforum og endda muligheden for at oprette brugerafstemninger. Den nye tjeneste er både rettet mod mindre virksomheder, foreninger og private brugere. (Kilde: PC World USA)