Ritzau vil opbygge et nyt lukket computer-netværk i Danmark, der skal forbinde landets største medievirksomheder, bl.a. tv, radio og aviser, skriver Jyllands-Posten. Mediernes Net, som netværket kaldes, skal bruges til at distribuere tekst, lyd og billeder til medierne. Netværket bliver baseret på Internet-standarder, men der vil altså kun være adgang for udvalgte virksomheder. Mediernes Net ventes lanceret i efteråret.