Ny teknologi skal effektivisere den offentlige sektor

Nye it-løsninger skal nedbringe behovet for arbejdskraft i den offentlige sektor. En pulje på tre milliarder kroner skal tiltrække it-virksomhederne.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen efterlyser gode ideer fra de danske it-virksomheder til bedre og mere effektive løsninger af arbejdsopgaverne i det offentlige. Regeringen har afsat tre milliarder kroner til arbejdskraftbesparende teknologi, og finansministeren lægger op til, at it-branchen kan få del i midlerne.

»Det kan man sagtens forestille sig. Jeg vil gerne opfordre branchen til at bidrage med nye løsninger. Meget gerne i samarbejde med de offentlige myndigheder, så vi her kan få et egentligt offentligt-privat samspil,« sagde Lars Løkke Rasmussen i et indlæg på DI ITEKs årsdag i København i dag.

Ifølge opgørelser fra OECD og EU er Danmark er bagud med produktivitetsforbedringer ved hjælp af it i forhold til lande som USA og Finland. DI ITEK vurderer, at man med øget brug af ny teknologi og mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse i offentlige og private virksomheder vil kunne frigøre op mod 30.000 medarbejdere.

»Der er altså 200.000 offentligt ansatte, der forlader arbejdsmarkedet over de næste 10 år for at gå på pension. Der står ikke ligeså mange og banker på for at få deres job. Hvis vi i den situation fortsat skal yde høj service, så er vi nødt til at gå på jagt efter kloge løsninger. Det gælder i alle dele af den offentlige sektor,« sagde Lars Løkke Rasmussen torsdag.

Læses lige nu

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Sales Coordinator

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S