Nye ejere tvinger TDC til mia-nedjustering

De nye ejere af TDC - NTC - har nu lånt så mange penge i det store danske teleselskab, at det tynger TDC voldsomt. Renteudgifterne hos TDC er steget så meget, at koncernen må nedjustere med 1,3 mia. kr.

Efter dagens regnskab fastholder TDC sine forventninger til omsætning og EBITDA for TDC Koncernen. Men årets resultat 2006 forventes at blive DKK 3,2 mia., svarende til en nedjustering på 1,3 mia. kr.

Og det skyldes den øgede gældssætning, som de nye ejere har lavet.

»Nedjusteringen afspejler i al væsentlighed øgede renteudgifter som følge af den ændrede finansieringsstruktur,« skriver TDC i en meddelelse.

TDC's omsætning i 1. kvartal 2006 blev 11,5 mia. kr., svarende til en stigning på 4,8 pct. i forhold til 1. kvartal 2005.

Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) steg med 7,8 pct. til 3,3 mia. kr.

Periodens resultat eksklusive særlige poster og dagsværdireguleringer steg med 10,1 pct. til 1,1 mia. kr.

»Vi tilpasser løbende forretningen i takt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling, og særligt på vækstområderne bredbånd og mobile tjenester har vi positioneret os stærkt,« siger TDC's adm. direktør og koncernchef Henning Dyremose.

Det går fremad på alle fronter på nær i Schweiz, omsætningen faldt 2,7 pct. til 2,3 mia. kr., og EBITDA faldt med 4,6 pct. til 595 mio. kr.

»Det er primært et resultat af en skærpet konkurrence på det schweiziske mobilmarked med flere udbydere og faldende minutpriser og termineringsafgifter. Dette opvejes dog delvist af en vækst i antallet af mobilkunder på 6,2 pct. til 1,3 mio.,« noterer TDC sig.

I TDC Kabel TV steg omsætningen med 16,2 pct. til 581 mio. kr., og EBITDA steg med 11,0 pct. til 131 mio. kr. Det skyldes primært en vækst i antallet af tv-kunder på 3,1 pct. til lidt over 1 mio., og en vækst i antallet af internetkunder på 28,3 pct. til 263.000.

(Kilde: Stox.dk)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S