Nokia lancerer digital tv-optager

Nokia fremviste i dag sin nye digitale tv-modtager på IFA-messen i Berlin. Modtageren er udstyret med harddisk, så man kan optage tv-programmer digitalt.

Nokia benyttede åbningen af IFA-messen i Berlin til at vise sin nye digitale tv-modtager, Mediamaster 260 S. Enheden er udstyret med en 80 gigabyte harddisk, som gør det muligt at lagre op til 60 timers tv-optagelser. Det skriver norske digi.no.

Forstyrres man under et tv-program, kan man trykke på Mediamasters pause-knap. Enheden vil så starte en optagelse af programmet, så man kan se videre på et givent tidspunkt. Det er også muligt at "spole" i optagelsen, så man kan indhente det tabte og se videre i den direkte udsendelse.

Den 80 gigabyte store harddisk kan også benyttes til at lagre digitale billeder taget med et mobilkamera. Billederne overføres fra mobiltelefonen til tv-modtageren ved hjælp af Bluetooth-teknologien og kan organiseres i albums og fremvises på skærmen.

Mediamaster er baseret på DVB-standarden (Digital Video Broadcasting) der understøtes af alle digitale tv-stationer og diverse betalingskanaler.

Modtageren understøtter både Dolby Digital surround-lyd og 16:9 bredformat.

Det vides ikke hvornår den kommer på markedet.

Annonceindlæg fra Arrow ECS

Copilot: Din digitale assistent eller en sikkerhedstrussel?

Stor bekymring hos IT og compliance – men Copilot er IKKE problemet

Navnenyt fra it-Danmark