Nu er Google også et elselskab

I USA har Google nu fået tilladelse til at købe og sælge el i store mængder som ethver andet energiselskab.

Måske kan du en dag få dit strøm fra Google. I USA har Google netop fået tilladelse fra myndighederne til at operere som et energiselskab. Det betyder, at Google kan købe og sælge strøm i store mængder. Det er et nyt datterselskab, Google Energy, der nu har tilladelse til at "sælge energi, kapacitet og tilhørende tjenester til markedsbaserede priser".

Google Energy har dog - endnu - ikke sine egne faciliteter til produktion af strøm udover til eget forbrug, så selskabet må altså ud på energimarkedet og købe sig til den nødvendige strøm, der så kan sælges videre.

Men Google er selv en af de helt store strømslugere i USA og resten af verden med sine gigantiske datacentre, hvor millioner af servere kværner sig gennem alle vores søgeforespørgsler døgnet rundt. Derfor kan nogle få øres forskel i kilowatt-prisen hurtigt betyde en stor forskel i bundlinien hos Google. Desuden har selskabet længe arbejdet på at omstille sin drift til grøn energi.

Så i første omgang handler det kun om at gøre Googles eget energiforbrug grønnere og billigere. Men Google Energy vil ikke afvise, at man selv på et tidspunkt vil optræde som elselskab og sælge strøm til andre virksomheder og private forbrugere.

Google har tidligere fremlagt planer for, hvordan den amerikanske elinfrastruktur kan omstilles til grøn energi, og Google har selv investeret milliarder i alt fra vindenergi og solpaneler til hybridbiler og geotermiske anlæg. Selskabet har selv et 1,6 megawatt solanlæg ved sit hovedkvarter i Mountain View. Det skulle være det største anlæg af sin art hos en privat virksomhed i USA.
 

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank