En ny svensk undersøgelse har afsløret, at virksomhederne mister store beløb i tabt arbejdstid, når medarbejderne bruger unødvendig tid på pc-problemer. Ifølge undersøgelsen benytter den gennemsnitlige bruger hele seks timer om ugen på at løse problemer med sin computer. Dette koster arbejdsgiveren 41.000 svenske kroner om året for hver medarbejder, som bruger en pc, hvis man skal tro den svenske undersøgelse. Som løsning på problemet nævnes bedre uddannelse og standardisering af systemerne.