Den amerikanske Securities and Exchance Commission (SEC), der svarer til den danske Finansstyrelse, har offentliggjort en database med informationer om forberedelser til år 2000 i en række firmaer. Børsmæglere, investeringsrådgivere og investeringsfonde har pligt til at indberette informationer om, hvorvidt deres systemer kan håndtere skiftet til år 2000, og SEC har planer om at offentliggøre rapporterne løbende, efterhånden som man modtager dem. SEC har allerede sagsøgt 37 børsmæglere, der ikke har indsendt informationer om deres Y2K-forberedelser.
Databasen findes på adressen http://www.sec.gov/news/y2k/y2kreps.htm.