Debatten har været højlydt i kølvandet på en stribe klagesager, hvor virksomheder har overtaget domæner fra private. Særligt sagerne om Orango og Eof har bragt sind i kog.
Og der var stadig ild i debatten, da DIFO i går valgte at tage debatten op på et møde om typosquatting og god domæneskik.
Mødet er blevet indkaldt under overskriften: Skal domæneloven laves om?
Men den ophedede debat blandt næsten 100 personer førte sandsynligvis ikke til forslag eller procedurer, der vil få klagesager identiske med Orango.dk til at falde anderledes ud i fremtiden.
Det var netop formålet med en åben debat at diskutere, om fortolkningen af god domæneskik skal ændres eller tilpasses nye tider. Men hovedparten af de fremmødte ville hellere have højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen til at argumentere for klagenævnets bemærkninger i de mest debatterede sager. Men højesteretsdommeren var primært inviteret for generelt at redegøre for de forarbejder til domæneloven, som klagenævnet læner sig op ad.
På den måde blev mødet et typisk sammenstød mellem advokater og it-kyndig fagfolk, der i bedste fald talte forbi hinanden – men som oftest talte helt forskellige sprog.
Det fik DIFO formand Mads Bryde Andersen til at udbryde:
”Det virker som om, at frustrationen i lokalet skyldes, at mange af jer frygter, at i på et tidspunkt kan miste jeres domæne. Men sådan er det! Det har politikerne valgt. Og det er den afvejning, vi skal diskutere i dag. Skal det i stedet være sådan, at når man først har registreret et domæne, så skal ingen kræfter i verden nogensinde kunne fravriste jer det igen?”.
Tid er en faktor
At de oprindelige ejere af Orango.dk og Laerkevang.dk havde haft dem i ni år, burde ifølge flere debattører have været et tungtvejende argument for at lade dem beholde domænerne. Hvis de i ni år har betalt deres afgift og ikke har handlet mod god domæneskik, så skulle det veje højere end, at virksomheder pludselig kunne have gavn af domænet.
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen forklarede, at klagesager altid vil tage udgangspunkt i det aktuelle tidspunkt og ikke de mange foregående år. I tilfældet med Laerkevang.dk og Arla mistede den private registrant ifølge højesteretsdommeren først domænet, da han var begyndt at bruge domænet mod Arla, og på det tidspunkt opførte han sig i strid med god domæneskik.
Hvad er i brug – og hvad er ikke?
I sagerne om Eof, Orango og Klonk er det blevet brugt som argument, at de oprindelige ejere ikke havde taget domænerne i brug, fordi der ikke var opsat offentlige hjemmesider. Men definitionen af ”taget i brug” er ikke klar, og flere har argumenteret for, at FTP, subdomæner og email også er aktivt brug af et domæne.
Derfor ville flere mødedeltagere gerne have højesteretsdommerens definition af ”taget i brug”.
”Det er ikke afgørende for os. Vi skal foretage en interesseafvejning. Vi skal lave en samlet afvejning. Den tekniske afvejning skal vi ikke ind i,” forklarede Lene Pagter Kristensen.
Hun henviste igen til lovens forarbejder, som nævner, at hjemmesider er et vigtigt tegn på, at et domæne er i brug. Men ifølge Lene Pagter Kristensen vil kravet om en hjemmeside aldrig stå alene i klagenævnets vurdering. Der vil altid være en samlet vurdering af, hvem der har mest nytte af domænet.
Det fik flere til at pege på, at domæner i dag har en vigtigere funktion som del af en emailadresse end som del af en URL. Avancerede søgemaskiner som Google har gjort, at vi altid kan finde frem til hjemmesider. Men vi har i højere grad behov for at sikre emailadresser, der fungerer som vores private ”signatur”, når vi tilmeldes tjenester på nettet eller kommunikerer med virksomheder og bekendte.
Enkelte pegede derfor også på det problematiske i, at virksomheder kan overtage emailkonti fra private, der har haft dem i evigheder. Det kan give problemer i forhold til brevhemmeligheden.
”Der er ikke personfølsomme informationer på en hjemmeside. Det kan der være i email!” påpegede en tilskuer.
Et argument som også brancheforeningen IBFO tidligere har fremført i en kronik med navnet ”Orango er en ø”.
Få forslag
Efter en livlig debat var der som nævnt ikke mange konkrete forslag til lovændringer på bordet. Mødet blev primært en ventil for de mange frustrationer og meninger, som Orango, Eof og andre afgørelseer har skabt.
De eneste forslag, som DIFOs bestyrelse kan skrive sig bag øret, er, at nogle tilskuere mente, at private personer bør have mere hjælp til at føre klagesager, da de ofte bliver juridisk trynet, hvis modparten er et firma med rig adgang til advokatbistand.
Men flest tilskuere opfordrede til, at brugen af domæner til mail, FTP og lignende ”skjulte” funktioner bør tilskrives endnu større værdi i den fremtidige fortolkning af domæneloven.
Den opgivende stemning på mødet blev afsluttet af en fremmødt, der tørt konstaterede.
”Sagerne betyder, at .dk mister sin stabilitet. Jeg kan slet ikke anbefale mine kunder at oprette .dk-domæner. Og vil heller ikke gøre det selv".
Læs også artiklen: Domænesnyltere skal i frostboks.
