Hvem skal bestemme over internettet fremover? Hvad er mediernes rolle i den digitale tidsalder? Hvordan kan man sikre, at indbyggere i fattige lande får adgang til informationsteknologi? Det er nogle af de spørgsmål, som skal diskuteres under FN's verdenstopmøde om informations-samfundet (WSIS), der afholdes i den schweiziske by Geneve i de kommende dage.
Tusindvis af delegerede fra mere end 180 lande og en række statsoverhoveder ventes til Geneve i denne uge, men indtil sidste øjeblik er det usikkert, om det vil lykkes at nå til enighed om et fælles slutdokument. Det største stridspunkt er stadig, om de rige lande skal betale for at sikre adgang til IT i den fattigste del af verden.
Det sidste forberedelsesmøde, PrepCom3b, sluttede i nat efter 32 timers forhandlinger uden et færdigt dokument. De 500 delegerede kunne ikke nå til enighed om den økonomiske støtte til IT-infrastruktur i udviklingslande.
Mødet skal fortsættes tirsdag som PrepCom3c - kun 24 timer inden stats- og regeringscheferne lander i Geneve for at underskrive det færdige dokument under en storladen ceremoni i Palexpo-bygningen.
De afrikanske lande, anført af Senegal, har foreslået oprettelsen af en FN-styret »digital solidaritets fond«, som skal finansiere IT-projekter i den Tredje Verden.
Men Europa, USA og Japan er skeptiske overfor planerne om oprettelsen af et nyt FN-organ, og vil hellere kanalisere pengene gennem eksisterende udviklings-organisationer.
EU har foreslået en »digital solidaritets agenda«, hvor ordet »fond« helt bevidst er droppet fra teksten.
Den schweiziske kommunikations-minister Mark Furrer, der leder forhandlingerne, har antydet at spørgsmålet om finansiering måske bliver udskudt til efter topmødet.
Men efter det sidste forberedelsesmøde er der tegn på, at OEDC-landene er parat til at acceptere betegnelsen »digital solidaritets fond« under den forudsætning, at ordningen er baseret på frivillighed. De rige lande ønsker ikke at forpligte sig til at bidrage til den nye IT-fond.
På det kontroversielle spørgsmål er ytrings- og pressefrihed er der også tegn på fremskridt. Lande som Kina, Egypten og Vietnam har forsøgt at forhindre, at ytringsfrihed bliver medtaget i den officielle deklaration fra topmødet, men den schweiziske minister har udarbejdet et kompromis, som er baseret på FN's menneskerettigheds-deklaration.
Men der straks sværere at nå til enighed om, hvem der skal styre nettet. I øjeblikket ligger ansvaret hos Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), en halvprivat organisation som er oprettet af den amerikanske regering.
Brasilien, Kina og andre udviklingslande har foreslået at en FN-organisation skal overtage denne opgave, men de fleste vestlige lande har modsat sig dette. De frygter, at det vil føre til en større politisk kontrol over nettet.
Under det sidste møde nåede de delegerede til enighed om at nedsætte en ekspertgruppe under ledelse af FN-generalsekretær Kofi Annan, som i de næste to år skal undersøge behovet for en ny organisation til forvaltning af nettets ressourcer.
Parallelt med det officielle topmøde har en række civile organisationer sat sig sammen og udarbejdet en tekst, som er betydelig mere direkte og kontant i sine formuleringer. NGO'erne mener at de politiske stridigheder truer med at fjerne opmærksomheden fra det oprindelige formål med konferencen, nemlig at hjælpe verdens fattigste.
»Hvis regeringerne ønsker at nå til enighed, kan de gøre det på fem minutter. Det er vores fornemmelse at der mangler politisk vilje til at nå frem til en fælles vision,« hedder det i en udtalelse fra NGO'erne.
Det ventes at 16.000 personer fra 180 lande vil deltage i FN-topmødet, herunder 4.000 repræsentanter for NGO'er og 2.000 tekniske medarbejdere. Næsten 60 stats- og regeringscheferne ventes at rejse til Geneve.
Den anden fase af FN's verdenstopmøde om informationssamfundet finder sted i Tunis i 2005.