(opdateret) Selv om der er mange gode argumenter mod multimedieskatten - for eksempel at den nedsætter produktiviteten, svækker politiet og sinker togdriften - slipper danskerne ikke af med den foreløbigt.
Det viser sig nemlig, at multimedieskatten skaffer staten betydeligt større indtægter, end politikerne oprindeligt havde regnet med.
SKAT oplyser til ComON, at der i dag er 500.000 danskere, der betaler multimedieskat.
Det er betydeligt flere, end staten kalkulerede med, da politikerne vedtog skatten i 2009.
SKAT havde dengang kalkuleret med, at cirka 400.000 danskere ville ende med at betale multimedieskat. Og det tal indgik i regeringens budget – Finansloven.
I gennemsnit kommer der omkring 1500 kroner om året i statskassen fra hver multimedie-skatteyder. De beskattes af 3.000 kroner årligt, hvis de har internet, pc eller telefon stillet til privat rådighed af deres arbejdsgiver eller firma.
Multimedieskat for 700 mio.
Tallene betyder, at staten får et samlet merprovenue fra multimedieskatten på mellem 125 og 150 millioner kroner i forhold til det oprindeligt beregnede. Det bekræftes hos SKAT. I alt ventes multimedieskatten nu at indbringe 700 millioner kroner i 2010.
I finansloven for 2011 har regeringen indført en lille lempelse af multimedieskatten, så ægtefæller, der begge betaler multimedieskat, får en rabat på tilsammen 50 procent. Den udskejelse har regeringen beregnet til at koste 100 millioner kroner – men den rabat er altså ”gratis” i lys af de 125-150 millioner kroner i merindtægt fra multimedieskatten.
Bruttotræk koster staten 250 mio.
Som ComON tidligere har beskrevet, har multimedieskatten givet næring til de såkaldte bruttotræksordninger, hvor man får sin arbejdsgiver til at indkøbe og stille pc eller smartphones til rådighed, mod at lade ham trække et tilsvarende beløb i sin løn.
Multimedieskatten erstatter nemlig tidligere års beskatning af fri pc og telefon, og da multimedieskatten er et fast og relativt lavt beløb, kan det betale sig at købe ekstra dyre computere og it-udstyr inden for nærmere angivede regler. For eksempel accepterer SKAT ikke, at en skærm købt som led i bruttotræksordninger som pc-skærm er på 32 tommer og derover. Større skærme anses ikke længere som egentlige pc-skærme, og bliver derfor beskattet.
Hos den dominerende leverandør af it-udstyr til bruttotræksordninger, Atea, regner man med at sælge for cirka en halv milliard kroner via ordningen i løbet af i år. Dermed går staten i princippet glip af omkring 250 millioner kroner, som bruttotræks-brugerne ellers skulle have betalt i skat.
Det er dog ikke noget helt enkelt regnestykke at trække minus-provenuet på 250 millioner kroner, som bruttotræksordninger afstedkommer, fra den indtægt, som multimedieskatten giver staten.
Permanent
Hvis multimedieskatten blev fjernet, ville beskatningen af fri telefon og pc formentlig blive genindført, men i hvor høj grad det ville kompensere for multimedieskat-provenuet, kan man ifølge SKAT ikke give et klart svar på.
Helt afskaffet bliver multimedieskatten sandsynligvis ikke foreløbigt.
Skatteindgreb er som udgangspunkt tænkt som ”permanente” oplyses det i Skatteministeriet. Og faktisk tyder meget på, at multimedieskatten er blevet endnu mere fast forankret i skattesystemet, end dens skabere oprindelig havde lagt op til.
Reddet af Liberal Alliance
I førnævnte finanslovsforhandlinger blev partiet Liberal Alliance tilbudt en række indrømmelser som belønning for at stemme ”ja” til finansloven. En af indrømmelserne var afskaffelse af multimedieskatten, som partiet tidligere har været imod. Men Liberal Alliance valgte i sidste øjeblik ikke at deltage i Finansloven, og dermed blev multimedieskatten sikret som en fortsat del af en halv million danskeres hverdag.
Også da multimedieskatten forrige år blev vedtaget, var Liberal Alliance tæt på at forhindre den, men kiksede i sidste øjeblik.
En af multimedieskattens mange kritikere er cheføkonom i Håndværksrådet, Jacob Thiel.
Han siger til ComON, at han er ked af, hvis multimedieskatten primært ses af politikerne som et middel til at skaffe penge i statskassen.
Hvis staten får mere ind på multimedieskatten, end man havde regnet med, bliver det så ikke ekstra svært at få den afskaffet?
”Jo, isoleret set, selvom det jo ikke er umuligt at lave reformer. Men jo flere år, den får på bagen, jo sværere bliver multimedieskatten at komme af med,” siger han.
Cheføkonomen er ikke overasket over, at langt flere danskere, end SKAT oprindelig havde forventet, i dag betaler multimedieskat:
”Hvis man vil agere frit, er der ingen vej uden om at betale skatten,” siger han.
