Du åbner din e-mail, og kan næsten ikke tro dine egne øjne. "Værsgo, her er 1.000 kr." Et par klik, og pengene står på din konto. Det er løftet bag et nyt system, som det amerikanske pengeinstitut Bank One netop har søsat under navnet eMoneyMail. Servicen er både åben for privatpersoner og virksomheder, der kan sende penge til alle, som har en gyldig e-mail adresse.
Metoden er ganske simpel. Afsenderen besøger websitet, og indtaster sit kreditkortnummer, beløbet og adressen på den person, som skal modtage det. Et e-mail sendes afsted til modtageren, som kvitterer ved at gå ind på websitet og vælge enten at få penge indsat på sin konto eller modtage en papircheck. Firmaet opkræver en gebyr på 1 dollar for hver transaktion.
Bank One er dog ikke de første på det gryende marked for e-mail betalinger. Firmaet X.com startede allerede sidste år, og er netop i gang med at overtage PayPal.com, den til dato eneste konkurrent på markedet.
(Kilde: CNET)