Efter en række klager fra danske brugere har Datatilsynet sendt et brev til Facebook med en række spørgsmål om selskabets håndtering af personoplysninger. Datatilsynet beder blandt andet om en redegørelse for fremgangsmåden ved sletning af en profil. Facebook bliver også bedt om at oplyse, hvad man kræver for at slette profiler på familiemedlemmer, der er afgået ved døden.
Datatilsynet har generelt bedt om at få mere at vide om, hvilke personoplysninger Facebook deler med tredjeparter. Herunder også hvilke oplysninger der videregives til tredjeparter, når man bruger applikationer på Facebook.
Det samtykke, man giver på Facebook bl.a. ved brug af tredjeparts applikationer, er meget vidtgående, mener Datatilsynet, som derfor har spurgt, om Facebook har planer om at skabe øget transparens og gennemsigtighed for brugerne og gøre samtykkeerklæringen mere specifik og begrænset.
Et andet spørgsmål er, om Facebook tillader søgemaskiner at indeksere brugernes personlige informationer, og om de giver brugerne nogle valgmuligheder i den forbindelse. Facebook bliver også bedt om at svare på, hvad gør for at sikre, at tredjeparts applikationerne på Facebook ikke indeholder skadelige programmer.
Et andet spørgsmål er, om Facebook monitorerer og gemmer det indhold, som brugerne offentliggør på siden. Flere danske sociale netværk gemmer indholdet i chatten for at trygge og sikre rammer for brugerne, som oftest er børn og unge, og for at kunne hjælpe politiet med deres efterforskning, men denne form for databehandling kræver tilladelse fra brugerne og godkendelse fra Datatilsynet.
Inden for EU er der forskellige datalove i de enkelte medlemslande og hvilket lands regler, en virksomheder falder ind under, afhænger af, hvor den er registreret. Derfor bliver Facebook nu afkrævet svar på, hvorvidt de fortsat ikke er etableret som dataansvarlige i noget EU-land.
