Barcelona vinder domæne-strid

En skelsættende afgørelse om Barcelona.com kan få stor betydning for alle geografiske domænenavne. Det danske Udenrigsministerium forsøger nu at få et amerikansk firma til at aflevere Denmark.com.

En domstol i den amerikanske forbundsstat Virginia har afgjort at domænenavnet Barcelona.com tilhører myndighederne i den spanske by. Den principielle domstolsafgørelse kan få stor betydning for alle geografiske domænenavne - eksempelvis Netherlands.com, Italy.com og Denmark.com, der tilhører en anden amerikansk internet-virksomhed.

Barcelona.com blev registreret i 1996 af Concepcio Riera og hendes mand, Joan Nogueras. Parret var bosiddende i Barcelona og brugte domænenavnet til en turistportal om byen. I 1999 sendte parret en ambitiøs forretningsplan til bystyret. Men i stedet for at investere i portalen Barcelona.com valgte bystyret at trække parret i retten for at tvinge dem til at aflevere domænenavnet.

Stemplet som domæne-pirater

Sagen blev behandlet af en særlig domstol under World Intellectual Property Organization (WIPO), som i august 2000 tildelte Barcelona alle rettigheder til byens domænenavn. Det spanske ægtepar havde imidlertid ikke i sinde at aflevere domænet, men flyttede deres firma til USA og appelerede sagen foran en amerikansk domstol.

Men retten i Virginia var ikke mildere stemt overfor de spanske portal-ejere. I afgørelsen skriver dommer Claude Hilton, at parret forsøgte at skabe profit ved at snyde internet-brugere som forventede at finde byens officielle hjemmeside på adressen. Hilton bekræfter dermed WIPO's afgørelse og stempler parret som domæne-pirater.

Alvorligt signal

Parrets advokat, Dale Robertson, mener at afgørelsen kan få alvorlige konsekvenser for mange domæne-indehavere.

- Alle ejere af et geografiske domænenavn kan nu risikere at en regeringsinstitution beslaglægger navnet, siger Robertson til NewsBytes.

Afgørelsen kan give problemer for firmaer som UnitedStates.com, der har registreret en lang række landenavne. Firmaet har også registreret Denmark.com for næsen af de danske myndigheder.

Dansk turist-portal

Turister som søger informationer om Danmark må i stedet benytte den mindre logiske adresse VisitDenmark.com, som ejes af Danmarks Turistråd.

- Vi har ikke reageret, fordi vi ikke mener, at Danmarks Turistråd er den retmæssige ejer af Denmark.com. Det er snarere Statens Information, som i forvejen ejer Danmark.dk, og som i øjeblikket er i færd med at udvikle portalen Denmark.dk for Udenrigsministeriet, siger Lars Blicher-Hansen, der er New Media Manager i Turistrådet.

Denmark.dk åbner den 28. maj som Danmarks officielle ansigt over udlandet. Den engelsksprogede hjemmeside er både rettet mod udenlandske virksomheder og privatpersoner. Anders Michael Jensen fra Statens Information fortæller at der er er taget indledende skridt til forhandlinger med det amerikanske firma der har registreret Denmark.com.

- Udenrigsministeriet er ved at undersøge mulighederne nærmere. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi helst vil have rettighederne til Denmark.com i forbindelse med drift af den nye internationale portal www.denmark.dk, fortæller Anders Michael Jensen.

Link:

  • Denmark.dk

  • Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank