Nu får browseren en alarmknap

Tyske kriminalbetjente foreslår at internettet skal have sit eget 112-alarmsystem.

I Tyskland foreslår politiet nu at der skal oprettes et særligt alarmsystem til nettet i stil med det 112-nummer, som man i dag kan ringe til i Danmark for at komme i kontakt med politi, ambulance og brandvæsen.

”Vi foreslår et alarmopkalds-system til internettet – en internet-version af 110 – for at få styr på online-kriminaliteten og skabe større sikkerhed for brugerne,” siger Klaus Jansen, formand for de tyske kriminalbetjentes forening, til avisen Rheinische Post.

Det tyske 110 bruges ligesom 112 i Danmark til at ringe til politiet. Jansen henviser til et eksisterende projekt kaldet ”webpatrol”, hvor internet-brugere kan få vist en elektronisk alarmknap i browseren. Hvis man klikker på den, sendes en kopi af det aktuelle skærmbillede til en clearing-central, hvor eksperter vurderer indholdet.

”På den måde kan amokløb og børnepornografi opdages tidligt,” siger Jansen.

Han foreslår desuden at der skal uddannes flere ”cyber-cops” med de nødvendige faglige kvalifikationer for at kunne efterforske it-forbrydelser.

Politiforbundet henviser til, at antallet af forbrydelser hvor internettet, computere eller mobiltelefoner enten direkte eller indirekte er involveret er steget eksplosivt i de seneste år. Det stiller helt nye krav til efterforskernes kompetencer.

Det tyske indenrigsministerium bekræfter at man vil undersøge forslaget nærmere. Men der er en række åbne spørgsmål, herunder om ip-adressen for den bruger, der har trykket alarmknappen og sendt skærmbilledet, skal sendes til centralen. Hvis der f.eks. er tale om børneporno kan brugeren selv risikere at blive strafforfulgt.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S