Ris og ros til Office 2010

Prøv Office 2010 på telefonen, i browseren eller på computeren.

Artikel top billede

I denne uge er Microsoft Office 2010 officielt sluppet løs.

Kontorpakken er ventet med spænding, fordi den rummer flere nyskabelser fra Microsofts side. Især muligheden for at anvende programmet på både nettet, på smartphones og i de traditionelle rammer i desktopudgaven er set frem til med spænding.

De første anmeldelser viser, at programmørerne har gjort sig umage for at lave individuelle brugerflader, der passer godt til de forskellige platforme.

For eksempel er det let at oprette indlejrede Word-, Excel- eller PowerPoint-filer, som kan lægges på andre hjemmesider. Når man er færdig med sin PowerPoint-præsentation trykker, man bare på "embed" og så kan det færdige PowerPoint-slide lægges på en blog. ”Moder”-præsentationen gemmes på Microsofts onlinetjeneste SkyDrive eller på en SharePoint-server, og indholdet vil løbende automatisk blive ændret på de blogs eller hjemmesider, hvor filen er embedded/indlejret. Det er en funktion, som ikke er tilgængelig i desktop-versionen af Office 2010.

På samme måde har Microsoft indsat en hurtig mulighed for at bruge mobiltelefonens kamera, hvis man bruger Office på en smartphone. Funktionen er ikke tilgængelig i de andre udgaver.

Men samtidigt understreger Microsoft, at den mobile udgave og browser-udgaven skal opfattes som mindreværdig i forhold til den velkendte version installeret på computeren.

Anmeldelser
"Home"-udgaven af Office 2010 omfatter Word, Excel, PowerPoint og OneNote. Den professionelle udgave rummer også Outlook, Access og Publisher. Læs otte siders anmeldelse af den hos TechRadar.

Anmelderne er især imponerede over søgemulighedernes i Outlook og den måde Outlook præsenterer email-tråde på. Og så er der ros til samarbejdsmulighederne, når man kombimerer OneNote med SkyDrive. Omvendt er der kritik af, at mange brugbare funktioner kun er tilgængelige i den dyreste udgave af Office 2010.

Før den endelige version blev frigivet i dag, har 7,5 millioner personer hentet en betaversion af Office 2010.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S