Indtil torsdag i sidste uge kunne danskerne nemt streame DR's programmer fra mobilen eller tablet-pc'en via DRvideo.dk. Nu er det slut. Torsdag i sidste uge skrev DR's jurist en venlig, men bestemt email til gratistjenestens stiftere: Tak for interessen, men stop venligst med at linke på den måde!
Det er besværligt at læse DR's egen hjemmeside via de mobile browsere, og to teenagere, Jonathan Parisi og Emil Hyldeborg, besluttede derfor for et halvt år siden at tilbyde den alternative tjeneste.
"For mig virker det latterligt. For det er egentlig os, der betaler licensen. Så må det også være folkets videoer. Jeg kan ikke se problemet. Vi linker jo bare til deres indhold. Så burde de også tage fat i Google, der linker til deres indhold. Det har også undret os over, at der eksisterer en anden nempodcast.dk, der gør det samme og stadig fungerer," siger 19-årige Jonathan Parisi, der fik idéen til at skabe DRvideo.dk.
Da juristen henvendte sig, strakte drengene straks våben og lukkede for adgangen til siden. Det var meget fornuftigt. I hvert fald har de en tvivlsom sag, hvis DR skulle lægge sag an mod de to drenge.
"Den konkrete sag kan jeg ikke udtale mig om, men på et overordnet plan følger det af den – sparsomme – praksis, at hvis man laver en kommerciel tjeneste med en samling links til beskyttet indhold på tredjemands side, så er det næppe noget, man kan gøre uden samtykke," siger IT-advokat med speciale i ophavsret, Kasper Heine, Bender von Haller Dragsted.
"Blot fordi en URL og det indhold, URL'en leder hen til, er offentligt tilgængelig, indebærer det ikke, at man må bruge URL'en og indholdet uden begrænsninger," siger han og fortæller, at eksempelvis reglerne for god markedsføringsskik forhindrer, at man kan snylte på andres indsats.
Han henviser til sagen om Newsbooster, som for otte år siden fik forbud fra Sø- og Handelsretten mod at lave en nyhedstjeneste med dybe links.
Derudover havde drengene bag DRvideo.dk brugt små billeder til at illustrere de forskellige programmer, hvilket er en særskilt ophavsretlig problemstilling.
"Billeder nyder typisk ophavsretlig beskyttelse, og brugen af billederne – selv i et reduceret format – forudsætter derfor også samtykke fra rettighedshaveren," siger Kasper Heine.
Han nævner samtidig, at Google i stor udstrækning gør brug af thumbnails i tilknytning til diverse søgefunktionaliteter. Det har der verseret ophavsretssager om i forskellige lande. I to konkrete sager om problemstillingen fra USA og Tyskland blev Googles anvendelse af thumbnails ikke anset for en ophavsretlig krænkelse hos retsinstanser.
Drengene er nu blot trætte af, at tjenesten er nede, eftersom DR's egen hjemmeside er bøvlet at bruge, hvis man vil streame fra eksempelvis iPhone, iPad og andre mobile apparater.
"Det kørte jo ikke på iPhone og iPad. Det var jo Flash, og hvis man skulle gå ind på RSS-feed, det ville være noget værre bøvl. Det ville tage lang tid at finde for folk," forklarer 15-årige Emil Hyldeborg, der går i 8. klasse og selv har lært sig at skrive html, CSS og kode i PHP.
Hvad fik jer til at lave i DRvideo.dk?
"Ja, hvorfor lavede vi det? Det ved jeg ikke. Jonathan vil ikke tjene penge på det. Han vil bare lave det, fordi det er fedt. Jeg ville gerne tjene penge på det, men det endte så med, at det gjorde vi ikke," forklarer han.
Vennen Jonathan Parisi, som han har lært at kende via onlinefora, stod i første omgang for ideen og det tekniske setup og Emil Hyldeborg hjalp siden hen med domæneregistrering og webhotel.
Emil Hyldeborg fortæller, at du ikke vil tjene penge på det. Hvorfor?
"Jamen, for mig... Det er ikke vigtigt for mig at tjene penge på det. For mig er det bare fedt at få respons fra de folk, der bruger det. Det er også noget, som jeg selv havde brug for. Reklamer ville også bare skræmme folk væk. DR er også uden reklamer, og så synes jeg, at det skulle være på samme måde hos os," siger Jonathan Parisi, der primært lever af sin SU som gymnasieelev, men også hjælper venner med HTML-skrift og PHP-kodning.
Nu anbefaler Jonathan Parisi, at eksempelvis iPhone-ejere putter links til DR's programmer ind i RSS-læsere, eksempelvis hans og Emil Hyldeborgs readr.dk.
