En tur til Italien gav en familie en ekstra telefonregning på næsten 1.500 kroner. Familiens autocamper havde nemlig en tyverialarm med simkort-indbygget. På tre dage i Italien nåede telefonregningen at stige markant på grund af opkald som blev foretaget af udstyret.
De installerede apparater skal i sagens natur jævnligt give lyd fra sig, for at vise at det stadig er i live. Men taxametret begynder for alvor at snurre, hvis der er fejl på apparatet eller det er konfigureret rigtigt, og der bliver ringet eller sms'et uhæmmet.
Den nævnte sag er en blandt flere, der er afgjort ved Teleankenævnet. Kendetegnede for sagerne er, at de sjældent bliver afgjort til fordel for de klagende kunder.
I en anden sag er en kunde hos Sonofon blevet afkrævet næsten 5.000 kroner for trafik, som kunden ikke aner er fundet sted. Simkortet har siddet i en fastinstalleret tyverialarm i hjemmet. Ifølge teleselskabet har det pågældende simkort foretaget: "et meget stort antal forgæves opkald".
Men selv om det i begge sager er sket en trafik, som kunderne ikke har registreret, så er der ingen hjælp at hente hos Teleankenævnet. De to sager af afgjort til fordel for Sonofon. Generelt skal afgørelserne fungere som en løftet pegefinger til forbrugerne.
Marianne Bundgaard, der er sekretariatschef i Teleankenævnet, oplyser, at nævnet begynder at se flere sager, hvor forbrugere ikke er klar over, hvad simkortets regning kan risikere at løbe op i, hvis der er fejl på udstyret eller det er installeret forkert.
»Budskabet er, at hvis du køber en mobiltelefon med simkort hos et teleselskab, så er det selskabets ansvar at beskytte dig mod misbrug. Men hvis du piller simkortet ud og putter det i et andet apparat, så er det på eget ansvar,« siger Marianne Bundgaard.
Hun peger på, at nogle selskaber direkte forbyder, at man bruger simkort til andet end mobiltelefoner.
»Hvis teleselskaberne skal til at drages til ansvar for fejl hos andre producenter, så er vi på et skråplan.«
Hos brancheforeningen Sikkerhedsbranchen fortæller vicedirektør Mogens Hansen, at det bliver mere og mere almindeligt at bruge simkort, som dataforbindelse i tyverialarmer.
Men han kender ikke til at stigende antal sager med ekstremt høje telefonregninger.
»De fleste faste installationer har en meget begrænset kommunikation med serveren. De giver måske lyd fra sig en gang i døgnet, og så aktiveres de en gang imellem ved en fejltagelse. For det andet så er alarmerne ofte forbundet til en kontrolcentral, som vil udvise en stor form for selvjustits, da en masse unødvendige fejlmeldinger er forbundet med en masse unødvendige vagtbesøg, som ikke bliver dækket, da kunderne ofte betaler en fast pris,« siger Mogens Hansen.
Han opfordrer derfor til, at man køber sin tyverialarm hos en autoriseret forhandler eller installatør. I sådan et tilfælde vil forhandleren desuden også stå for at indgå telefonaftale med et teleselskab.
Hos Care4all i Esbjerg erkender man, at der kan være tilfælde, hvor enhederne løber løbsk, men direktør Jan Nørskov vil ikke tilskrive apparaterne det fulde ansvar. Han har ikke selv oplevet eksplosive telefonregninger i sit firma. Til gengæld har han fundet fejl hos teleselskaberne.
»Jeg har været udsat for, at selskaberne ikke har styr på deres "billing-systemer". En af mine enheder fik en regning fra CBB på to mobilspil. Det har aldrig lykkes mig at overbevise dem om, at jeg skulle have de to gange 30 kroner krediteret, men jeg ved, at det er umuligt, at de to spil er blevet hentet, for udstyret har siddet nede i en brønd,« siger Jan Nørskov.
